Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

forklare, hvad der sker med den enkelte læser i læsningen. Ordet læseoplevelse kan, banalt udtrykt,
pege på, at læseren får en oplevelse i og som følge af læsningen. I sagens natur vil en læseoplevelse
heraf altid være subjektiv, men selve begrebet kan indkredses teoretisk vha. Hans-Georg Gadamers
hermeneutiske teori og den ikke-forbrugsorienterede oplevelsesøkonomi 13 .
Ifølge Gadamer er en oplevelse netop altid det selvoplevede (Gadamer: 63), og han
fremhæver, at en oplevelse er “hævet op over livets kontinuitet, samtidig med at den hænger sammen
med ens eget liv som helhed” (s. 70). Herudover pointerer Gadamer, at noget bliver til en oplevelse
“såfremt det ikke blot opleves, men i kraft af at være oplevet får et særligt eftertryk, der giver det
varig betydning” (s. 62). Han udvider her oplevelsesbegrebet til ikke kun at være tilknyttet den
umiddelbare oplevelse, men også den efterfølgende erfaringsdannelse. Oplevelsesøkonomerne
Christian Jantzen og Tove Arendt Rasmussen påpeger netop i forlængelse af Gadamer, at
“oplevelser indebærer forandringer på to niveauer: en midlertidig tilstandsændring på det
neurofysiologiske plan, som dog hurtigt fortager sig, og en mere permanent forandring på det
erkendelses- eller erfaringsmæssige plan” (Jantzen & Rasmussen: 40). De pointerer, at værdi-
skabelsen i en oplevelse begynder og slutter med forbrugerens aktive bidrag til oplevelsen, hvilket
også gør sig gældende for læseren i læseoplevelsen. En læseoplevelse kan ydermere, jvf. Jantzens
skelnen mellem forskellige typer af oplevelser, beskrives som en ikke-spektakulær hverdagsoplevelse,
der ikke nødvendigvis beror på en kommerciel tilrettelæggelse (Jantzen: 145). Ved hjælp af Christian
Jantzens og Mikael Vetners oplevelses-glossar vil jeg desuden definere en læseoplevelse som en
psyko-oplevelse, fordi den især vedrører læserens “kognitive og emotionelle reaktioner på stimulan-
sen” (Jantzen & Vetner: 241-242).
Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
Gitte Balling identificerer i sin ph.d.-afhandling med udgangspunkt i Gadamer og den
tjekkiske litteraturforsker Jan Mukařovský læseoplevelsen som en litterær æstetisk oplevelse.
Læseoplevelsen er hermed kendetegnet ved at udgøre et “komplekst og betydningsladet fænomen,
som både skaber nydelse og mishag, og oplevelse og erkendelse hos læseren. Ligeledes er den
kendetegnet ved at være både subjekt- og kontekstafhængig og foranderlig i forhold til formål og
funktion” (Balling: V). Balling understreger, at læsernes italesættelse af læseoplevelsen rummer en
tidslig og rumlig dimension. Den tidslige dimension identificerer hun som læseoplevelsens før, nu og
efter, og hun fremhæver i forhold til den rumlige dimension, at læsernes udsagn i italesættelsen kan
indordnes i forhold til, om de særligt fokuserer på læseren, på teksten eller på konteksten. I kraft af
analysens fokus på, hvordan de udenoms-værkslige aktiviteter kan påvirke den enkelte læsers
13 Jeg vil ikke begive mig ud i en længere teoretisk udredning af oplevelses-begrebet, men fokuserer på de teoretiske
synspunkter, jeg mener, kan forklare hvad en læseoplevelse er. I analysen vil jeg desuden komme ind på, hvad der for
læserne kendetegner en ‘god læseoplevelse’.
20