Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

at læserne bliver skuffede, fordi deres forestillinger om den enkelte forfatter eller forfattere som sådan
bliver gjort til skamme, hvilket jeg bl.a. beskæftiger mig med i det kommende afsnit.
De to læsekredses forventninger til og udbytte af forfattermøderne
I slutningen af andet del-interview spurgte jeg læserne om deres forventninger til forfattermødet. Jeg
stillede spørgsmålet for at finde ud af, hvorvidt læsekredsmedlemmerne betragtede forfattermødet
som en mulighed for at opnå yderligere viden om det litterære værk, eller om de havde tænkt sig at
deltage, fordi de var interesserede i forfatteren.
Begge læsekredses roman-valg var fra begyndelsen nemlig motiveret af, at de ville have
mulighed for at møde de respektive forfattere. Odder-læsekredsen var netop bygget op omkring
bibliotekets tre forfatteraftener, og Leif fortalte allerede i første interview, at han valgte romanen
Æsel til læsekredsen i Harlev, fordi Kristina Stoltz skulle komme på besøg på biblioteket (se bilag s.
12). Det ville være nærliggende at konkludere, at chancen for at møde forfatterne har udgjort en helt
grundlæggende motivationsfaktor hos deltagerne i Odder-læsekredsen. Ad hoc-læsekredsen fik
nemlig over tredive tilmeldinger, og biblioteket blev derfor nødt til at dele den i to. Omvendt
fremdrog hverken Jens-Arne, Anette, Hanne eller Lone forfattermøderne som en udslagsgivende
motivationsfaktor for deres ønske om at deltage i læsekredsen. Det er derfor svært at bedømme, om
det høje deltagerantal skyldes, at borgerne i Odder har savnet et læsekreds-tilbud, eller om de har
været særligt interesserede i at møde de tre forfattere.
Læsekredsmedlemmernes forventninger til forfattermøderne viste sig at være meget ens.
Læserne i Harlev gav generelt udtryk for, at det især var de helt tekstnære elementer, som fx
symboler, de gerne ville have Kristina Stoltz’ forklaring på (se bilag s. 33-35). Odder-læserne var
også særligt optagede af, at de gerne ville høre Jonas T. Bengtsson fortælle mere om romanens
symboler og “løse ender”, som Hanne udtrykte det (HH: 93). Grethe udtrykte interesse for at finde
ud af, om Kristina Stoltz havde lavet research på et flygtningecenter (GRA: 30), og Leif forklarede,
at han så forfattermødet som en mulighed for at få “svar på de spørgsmål, man ikke fik besvaret her
[i læsekredsen]” (LB: 35). Samtidig mente han, at forfatteren er “den eneste virkelige ekspert” og
derfor ikke kan “undslå sig og sige: »det kender jeg ikke noget til«” (LB: 36). Hanne forklarede også,
at en forfatter med “udstråling” kan “inspirere til at læse mere”, og at det bliver “interessant”, hvis
de “snakker godt for deres sag” (HS: 36). I Odder var Anette ligesom Leif optaget af, at forfatteren
kan komme med “svar på de spørgsmål, man støder på undervejs” (AS: 95), mens Lone og Jens-
Arne fra Harlev gerne ville “forstå hans bevæggrunde for at have skrevet det” (LH: 95) og vide mere
om “hans intentioner med bogen” (JAH: 95).
Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
63