Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
læsekredsen var for stor, fremhævede Jens-Arne også, at det kan være en fordel at være mange, fordi
“der kommer mange paralleller til. Det er den der vekselvirkning, som jo er rigtig god, ikke?” (JAH:
84). Anette talte også om en øget “nysgerrighed” for romanen og forfatteren, som måske kunne få
hende til at “læse den anden bog [Submarino]” (AS: 90). Både læserne i Harlev og læserne i Odder
virkede således i det store hele begejstrede for læsekredsdiskussionerne og gav udtryk for, at de var
blevet gjort opmærksom på nye aspekter i romanerne.
Lone fra Odder-læsekredsen forklarede, at man “får mere udbytte af bogen, fordi man får
nogle flere ting knyttet sammen” (LH: 83), og Inga fra Harlev fortalte, at hun havde læst Æsel ret
hurtigt “en 50-70 sider, hver gang”, og selvom hun havde lagt mærke til, at nogle passager i
romanen var skrevet med kursiv, havde hun “faktisk ikke reflekteret over det” (IR: 27). Derfor var
hun glad for, at passagerne i kursiv var blevet debatteret i læsekredsen. Lis tilføjede her, at hun også i
tidligere læsekredsdiskussioner havde oplevet at få diskuteret nogle andre aspekter af et værk og
fortalte, at “det dér med, hvad titlen kommer af, altså det tænker jeg da ikke på, hvis jeg læser sådan
en bog normalt – men det kommer man jo til at tænke på her” (LL: 27). Inga og Lis’ udtalelser viser,
at læsekredsmedlemmerne bl.a. får diskuteret værkernes ‘tekstuelle vilkår’, i form af de typografiske
koder (den kursiverede skrift) og værkets titel, dvs. dens peritekst. Læsekredsen kan således fungere
som en platform for diskussioner af værkernes paratekst, som læserne måske ikke ville tænke videre
over, hvis de blot læste teksterne selv. 12 af de 75 spørgeskemarespondenter, der svarede på, hvad
de synes, det giver dem at deltage i en læsekreds, fremhævede netop, at diskussionerne tilføjer nye
perspektiver til det læste, mens 26 af de 75 mener, at det ‘giver noget’ at høre andres mening om
teksten (se evt. bilag s. 186-197). Én af respondenterne fremhævede, at det i læsekredsdiskussioner
“bliver tydeligt, at jeg, når jeg læser, hæfter mig ved nogle helt specifikke elementer, og det er rart at
få udvidet dette perspektiv” (20K28). Andre respondenter beskrev, hvordan de ved deltagelse i
læsekredse får et ‘bredere perspektiv’ på det læste (12K49, 21K29, 63K54). Leif mente endog, at
læsekreds-diskussionerne generelt gør, at “de fleste får drejet deres synspunkter eller mening en
smule”, bl.a. fordi man bliver nødt til at “skærpe og begrunde sine meninger, hvis de støder mod
andres” (LB: 27). En mandlig respondent i spørgeskemaundersøgelsen peger præcis som Leif på, at
“man får meget mere ud af at læse en bog, når man er nødt til at tænke så meget over den, at man
kan diskutere den med andre” (11M73). Både Anette og Hanne gav senere i interviewet netop også
udtryk for, at “det påvirker måden at læse på, at man skal snakke om den med nogen” (AS: 93), og
Jens-Arne mente, at “man koncentrerer sig mere om den” (JAH: 93). Seks af spørgeskema-
respondenterne beskriver desuden, at deres deltagelse i læsekredse fungerer som en decideret
motivationsfaktor i læsningen 51 . Læsekredsen kan altså også gøre læserne mere opmærksomme eller
51 5K55, 14K30, 17K45, 24K67, 27M34, 48M46.
53