Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

er lettest at diskutere en bog med en anden, hvis den anden også har læst den. Derfor går man i
læsekreds” (LB: 23). Lis forklarede, at hun, da hun var gået på pension fandt ud af, at hun “savnede
det dér med at kunne diskutere bøger og den dér snak om bøger” (LL: 23). For hende er
læsekredsdiskussionerne altså blevet en slags afløser for den kollegiale snak om bøger, og hun
fremhæver, at “det er et fællesskab omkring noget godt (...) og ikke altid kun, hvad der er i
fjernsynet” (LL: 24 og 23). Ligesom det sker i litteraturprogrammerne Læsegruppen Sundholm og
Tekst-TV, giver Lis her udtryk for idéen om, at bøger er gode, de er ‘sunde for sjælen’, og måske er
der ligefrem noget opbyggeligt i at læse?
Af de 29 respondenter, der i spørgeskemaundersøgelsen mener, at man bliver klogere af at
læse, mener knap halvdelen 29 i hvert fald, at man bliver ‘klogere på livet og mennesker’ eller ‘klogere
på verden’ af at læse. Forestillingen om, at man gennem litteraturen får chancen for at blive et
‘bedre’ og mere empatisk menneske, lever således generelt blandt de interviewede læsere. En
mandlig spørgeskemarespondent svarer tilmed, at han (også) læser litteratur, fordi han mener, han
“bli’r bedre til at begå [sig] socialt” (153M35). Selv læsere, der ikke diskuterer bøger i læsekredse
føler altså, at de får noget ‘socialt’ – i form af bedre forståelse for sig selv og andre mennesker – ud
af at læse. Læsernes fokus på romankaraktererne synes netop også at pege på, at man i læsningen
søger en form for social interaktion eller oplevelse med karaktererne og derigennem erkender sig
selv som menneske. Når læserne føler, de ‘lærer karaktererne at kende’, kan man derfor tale om, at
de får en pseudo-social oplevelse ud af læsningen. Følelsen af social interaktion med karaktererne er
formentlig også én af de væsentlige årsager til, at karakterskildringen fremhæves som væsenlig for
den gode læseoplevelse.
Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
Læsekredsen i Harlev havde til d. 10. oktober 2011 læst den danske forfatter Kristina
Stoltz’ (f. 1975) roman Æsel, der udkom i marts. Romanen er 271 sider og handler om de to
teenagebrødre Nadeem og Farid, der er på flugt fra Afghanistan. Æsel indeholder 32 korte kapitler,
som angiver årstal og sted for, hvor handlingen udspiller sig. Romanen indledes med en kursiveret
passage uden årstal og sted, og i de 32 kapitler er der i alt fem passager, hvor teksten kursiveres.
Herudover indeholder romanen fem kapitler, der alle har titler: Generalens Kærlighed, Apotekerens
Kærlighed, Sheikens Kærlighed, Flygtningens Kærlighed og Fiskerens Kærlighed.
Ingen af læsekredsmedlemmerne kendte noget til Kristina Stoltz i forvejen og havde ikke
læst anmeldelser af romanen på forhånd (bilag s. 11-12). På trods af det manglende kendskab til
forfatteren generelt og romanen som sådan havde flere af læserne alligevel indledningsvist en
skeptisk indstilling over for romanen. Særligt Inga, der “[aldrig] ville læse Æsel, hvis jeg bare skulle
gå frem efter anmeldelsen bagpå [bagsideteksten]” (IR: 12), fordi hun “bevidst har valgt bøger fra, der
29 14 af de 29 respondenter, hvilket svarer til 48,3%
31