Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

flygtninge og deres situation, der var præget af empati og indlevelse, og både Leif og Hanne gav
udtryk for, at flygtningetemaet satte danskernes trygge hverdag i perspektiv (se bilag s. 29-31).
I forhold til læsekredsmedlemmernes vægtning af temaer før og efter læsekredsmødet, vil det
således være nærliggende at konkludere, at læsning virkelig øger læsernes empati og forståelse, som
en række af spørgeskemarespondenterne gav udtryk for. Omvendt kan forandringen i vægtningen af
temaer også skyldes, at læsekredsmedlemmerne efter diskussionen generelt er blevet mere bevidste
om romanernes indhold. Både for læserne i Odder og for læserne i Harlev lader det nemlig til, at
værkerne bliver mere nærværende og vedkommende, når de har diskuteret dem på et
læsekredsmøde. Lone og Jens-Arne fra Odder talte om, at læsekredsen giver dem henholdsvis ‘mere
udbytte’ som læsere, eller giver romanen ‘mere dybde’. Både Anette og Lone nævnte også, at de
følte en forstærket nysgerrighed over for henholdsvis Jonas T. Bengtsson og Et eventyr. Selvom Grethe
fra Harlev-læsekredsen ikke mente, at der var den store forskel på, hvad de forskellige
læsekredsmedlemmer havde fået ud af Æsel, var hun dog enig med Hanne i, at der kommer
forskellige perspektiver frem. Leif pointerede endog, at han mener, de fleste læsekredsmedlemmer
får ændret deres mening om romanen en lille smule efter en læsekredsdiskussion, fordi de skal kunne
begrunde deres mening overfor de andre, som måske har en helt anden holdning. I sådanne
situationer kan der dog også være tale om, at læserne som følge af social responsivitet retter ind efter
hinandens meninger. I kraft af læsekredsens potentielle påvirkningskraft kan diskussionerne heraf
betragtes som en slags ‘genlæsning’ af romanen, hvilket Hanne fra Odder-læsekredsen nævnte. Med
Wolfgang Isers terminologi lader det altså til, at den enkelte læser i en læsekredsdiskussion kan blive
bevidst om, at han har udfyldt tompladserne på én måde, mens de andre læsere udfylder dem på en
anden måde. Hvor Iser mener, at det er tekstens uudtømmelighed, der muliggør de forskellige måder
at udfylde tompladserne på og derfor resulterer i forskellige tolkninger, lader det dog i praksis mere
til, at det er læsernes subjektivitet og heterogene personligheder, der fører til andre, nye og forskellige
perspektiver på det læste. I læsekredsene kan læserne netop gøre hinanden opmærksom på de andre
måder at læse og forstå et værk på og således formentlig hjælpe hinanden til at blive mere årvågne
og ‘bedre’ læsere.
Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
Udover det litterære og forståelsesmæssige udbytte af læsekredsen viser læsekredsmedlem-
mernes udtalelser om de personlige snakke, som læsekredsdiskussionerne fører med sig, samtidig at
de fleste læsekredsdeltagere får et socialt udbytte ud af at deltage i en læsekreds. På baggrund af
undersøgelsen kan man derfor med Jantzen og Vetner tale om, at der i læsekredsen er tale om en
socio-oplevelse, fordi den beror på den sociale interaktion med de andre læsekredsmedlemmer.
Respondenterne fra spørgeskemaundersøgelsen og læsekredsmedlemmerne fra Harlev og Odder
fokuserer dog i udgangspunktet særligt på de værkinterne gevinster, læsekredsdiskussionerne
57