Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
men det er værd at holde fast i, at lysten til at diskutere litteratur i læsekredse nødvendigvis må gøre
op med den gængse opfattelse af, at læseren altid er et ensomt og isoleret individ.
Læsernes ønske om at diskutere værker i læsekredse kan, ligesom ønsket om at møde
forfatteren, ses som udtryk for en nysgerrighed over for andre menneskes forhold til teksten. Med
Johan Asplunds socialpsykologiske teori påpeges det i specialet, at læsernes interesse for og deltagelse
i udenoms-værkslige aktiviteter kan ses som et udtryk for menneskets almene sociale rettethed.
Denne almene sociale rettethed kan måske også forklare, at læserne lægger stor vægt på, at de
antropomorfe romankarakterer fremstår troværdige. Når romankaraktererne opfører sig som rigtige
mennesker, føler læserne nemlig, at det er rigtige mennesker, de lærer at kende, hvormed de får en
pseudo-social oplevelse i læsningen. Skønlitteraturens sociale potentiale findes altså inhærent i
litteraturen, men kommer tydeligst til udtryk i læsekredsene, som tilfører læseoplevelsen en decideret
social dimension. Specialet ønsker derfor at gøre op med den gængse fremstilling af læsere som
individer, der trækker sig væk fra den fænomenologiske verden og ind i en verden, der ikke kan deles
med andre. Biblioteks- og medieforskerne Ross, McKechnie og Rothbauer påpeger netop, hvordan
den meste forskning om læsning har fokuseret på, at læsning er en ensom foreteelse (Ross m.fl.: 221).
Mit bidrag til det beskedne udbud af danske læserundersøgelser viser dog, at man må revidere
denne gængse opfattelse af læseren som en litterært interesseret enspænder og måske lige så ofte bør
betragte læseren som et socialt opsøgende individ 66 .
Interessen for at deltage i læsekredse kan – ligesom den stigende søgning til forfattermøder
og oplæsningsarrangementer – nemlig ses som udtryk for, at læsere har et ønske om at opleve et
fællesskab omkring det skrevne og læste ord. Ifølge den polsk-engelske sociolog Zygmunt Bauman
kan det moderne menneske netop ikke længere forlade sig på tidligere tiders stabile og solidt
forankrede orienteringspunkter og vil derfor selv søge at skabe fællesskaber (jvf. Bauman: 51). I den
globaliserede verdens kosmopolitisme vælger mennesket med andre ord selv identitet efter de sociale
sammenhænge, vi indgår i, og det er derfor heller ikke en uvæsentlig pointe, at deltagelse i en
læsekreds kan blive en identitetsskabende markør. I læsekredsene oplever læserne netop et fællesskab
omkring noget ‘godt’, som de føler beriger deres liv.
Læsernes og mediernes forestilling om litteraturens gavnlige virkning synes desuden at
foreslå, at mennesker, der befinder sig på randen af samfundet (fx hjemløse), vil kunne få et særligt
socialt og potentielt livsforandrende udbytte ud af deltagelse i læsekredse. Under valgkampen sidste
år foreslog Socialdemokraterne således, at man skulle udbrede konceptet fra Mads Brügger og
66 Det er her væsentligt at bemærke, at min opfattelse af læseren som et nysgerrigt og socialt orienteret individ naturligvis
er betinget af mine empiriske data såvel som af min undersøgelsesmetode og tolkning. De fleste respondenter i spørgeskemaundersøgelsen
var netop også medlem af en læsekreds, og det er derfor en mulighed, at læsekredsmedlemmer er
en helt særlig type ekstraordinært socialt rettede mennesker, der i højere grad end andre læsere opsøger socialt samvær.
72