Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
medfører. Heraf kan man konkludere, at læsekredsmedlemmerne ikke er interesserede i, at der går
‘kaffeklub’ i læsekredsene – de koncentrer sig om litteraturen og de personlige samtaler, de indleder,
har ofte også baggrund i det læste. Samlet set viser læsekredsmedlemmernes besvarelser således,
hvordan læsekredsen kan fungere som en tærskel for den enkelte læsers fortolkning. Læsekredsen kan
altså forstås som en paratekst i den forstand, at læsekredsdiskussionerne fungerer som en vestibule 54 ,
der ligesom parateksterne er med til at præsentere værkerne for læserne (se evt. Genette: 1).
Læsernes udtalelser viser netop, at læsekredsen kan præge deres læseoplevelse både før og under
læsningen, og læsekredsen bliver hermed del af det semiotiske rum af paratekster mellem tekst og
læser. Læsekredsen kan således opfattes som en paratekst, fordi læserne også i læsekredsen forhandler
med sig selv og hinanden om, hvordan teksten skal læses 55 . Læsekredsen kan derfor også siges at
være et af de ‘tekstuelle vilkår’, som er med til at skabe betydning for den enkelte læser. I det
kommende afsnit vil jeg med udgangspunkt i empirien kort diskutere, hvorfor læsere interesserer sig
for forfattere samt analysere og diskutere hvilken betydning forfattermøderne i hhv. Harlev og
Odder havde for læsekredsmedlemmernes læseoplevelser.
54 Genette kalder med den argentiske forfatter Jorge Luis Borges’ ord parateksterne for en vestibule (Genette: 2).
55 Jeg tillader mig her at beskrive læsekredsen som en ‘paratekst’, selvom læsekredsens diskussion strengt taget bør forstås
som en metatekst, idet der er tale om andres kommentarer på værket. Læsekredsdiskussionen er ikke en ‘autoriseret’
paratekst men har netop for læserne en autoritativ betydning og funktion. Se evt. note om min anvendelse af ordet
paratekst på s. 16.
58