Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

II. LÆSERE OG LÆSEOPLEVELSER
Med et skønlitterært værk i hånden kan man ved at studere omslaget typisk finde svar på, hvem
forfatteren er, og hvad værket hedder. Man vil sandsynligvis også kunne blive klogere på, hvilken
genre værket tilhører, hvad forfatteren tidligere har skrevet samt hvilken generation eller tematisk
strømning, han skriver sig ind i. Men hvem er værkets læsere? Det spørgsmål er straks mere
komplekst og vanskeligere at besvare.
Det er netop en gennemgående pointe hos en lang række boghistorikere 7 , at læseren og
læsningen fremstår som de store ubekendte faktorer i litteratursociologien og boghistorien. Den
amerikanske boghistoriker Robert Darnton beskriver læsningen som et gådefuldt fænomen
(Darnton: 20), historiker Roger Chartier påpeger med antropolog Michel de Certeau, at læsningen
“kun sjældent efterlader spor” (Chartier: 149), mens litteraturforsker Claire Squires pointerer, at det
i markedsøjemed kan være svært at blive klog på læseren, da en læser ikke nødvendigvis er
bogkonsument og vice versa (Squires: 406).
I litteraturforskningen har forfatteren og selve teksten da også historisk set haft forrang frem
for læseren som værkers meningsgivende udsigelsespunkter. Der er dog blevet gjort tilnærmelser til
at beskæftige sig litteraturvidenskabeligt med læseren. Eksempelvis behandlede den britiske sprog-
og litteraturforsker I.A. Richards allerede i 1929 i Practical Criticism læseres vanskeligheder med at
forstå tekster. Her kortlagde han nemlig de problemer, hans studerende havde ved at forstå digtes
indhold og mening samt deres strukturelle og formelle kvaliteter. Alligevel vandt receptionsteorien
først for alvor indpas med de receptionsæstetiske strømninger i 1950’ernes og 1960’ernes
litteraturforskning. Formålet med dette kapitel er netop at indkredse henholdsvis receptions-
teoretiske og boghistoriske opfattelser af læseren. Derfor vil følgende korte teoretiske redegørelse
fokusere på, hvilken betydning læseren tilskrives inden for de to forskellige tilgange samt opridse,
hvordan receptionsteoretikernes og boghistorikernes læseropfattelser adskiller sig fra hinanden.
Læseren i litteraturteorien
Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
Receptionsteorien (reader-response, Rezeptionsästhetik) er i litteraturteorien en samlet betegnelse
for den læserorienterede teori. Betegnelsen kan dog være misvisende, idet receptionsteorien ikke er
en decideret teori, men snarere en orientering mod læseren; et felt, der optager litteraturteoretikere
med forskellige teoretiske udgangspunkter. Der er derfor ikke tale om et konceptuelt samlet felt eller
om en udfoldet teori. Ifølge litteraturforsker Jane P. Tompkins kan receptionsteoretiske værker
7 Jeg benytter her fællesbetegnelsen ‘boghistoriker’ om en række teoretikere, der normalt omtales som historikere
(Darnton, Chartier) eller litteratursociologer (Escarpit, Furuland, Svedjedal). Men da deres interesseområder og
metodiske tilgang kan betegnes ‘boghistorisk’, tillader jeg mig at bruge samlebetegnelsen ‘boghistorikere’.
11