Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

More documents

Recommendations

Info

væsentligt at bemærke, at der kan være tale om en grad af social responsivitet i vurderingen af forfattermødet. Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse De to læsekredses forskellige oplevelser med forfattermøderne satte sig også igennem, da de blev spurgt, om det havde påvirket deres slutindtryk af romanen at have mødt forfatterne. Grethe fra Harlev fortalte, at selvom hun indledningsvis ikke var så begejstret for Æsel, syntes hun faktisk, at “efter hun [Kristina Stoltz] har forklaret lidt mere, og jeg også har tænkt lidt mere over det – synes jeg, at der er nogle ting, som er faldet lidt mere på plads, der gør, at den er bedre” (GRA: 45). Hun fremhævede dog særligt læsekredsdiskussionen, som den vigtigste årsag til, at læseoplevelsen var blevet bedre (GRA: 47). Lis mente, at det især var fordi, hun havde “haft [romanen] meget i tankerne” op til foredragsaftenen, at den var “blevet endnu bedre” (LL: 45). Både Grethe og Lis havde altså tænkt mere på romanen, fordi de skulle møde forfatteren, og selvom Hanne ikke havde ændret opfattelse af Æsel, fortalte hun, at “den betyder mere for mig nu end før den her aften” (HH: 46). Med Gadamer kan man tale om, at læsernes oplevelse i kraft af forfattermødet har fået et særligt eftertryk, som har givet læseoplevelsen mere varig betydning (Gadamer: 62). Det lader dog til, at forfattermødet i sig selv kun kan give et særligt eftertryk, hvis læserne mener, forfattermødet har været godt. Ud fra læsekredsmedlemmernes forklaringer kan man konkludere, at de betragter et forfattermøde som en god oplevelse, når forfatteren læser op, og når de har mulighed for at stille spørgsmål, så de kan indgå i en dialog med forfatteren samt høre ham fortælle om skriveproces og research eller få ham til at forklare tekstnære aspekter. Forfatteren må altså ikke opføre sig for anderledes. Læserne vil nemlig gerne føle, at forfatteren er i øjenhøjde med dem og er lydhør over for deres spørgsmål, selvom de altså også i mange tilfælde ophøjer forfatteren til noget særligt. Kristina Stoltz opfyldte alle læsernes krav, mens Jonas T. Bengtssons oplæg virkede ustruktureret og ikke gjorde det let at stille spørgsmål. Måske er det netop derfor, at Odder-læserne generelt ikke mente, at forfattermødet havde gjort noget særligt indtryk? Anette forklarede, at mødet med Bengtsson ikke havde ændret hendes læseoplevelse eller opfattelse af romanen men fortalte, at “der er nogle ting, som jeg opfatter helt anderledes end [Bengtsson]selv gør, og det gør egentlig ikke noget” (AS: 108). Her giver hun således udtryk for, at forfatteren hverken kan eller skal kunne kontrollere opfattelsen af sin roman, og hun tildeler sig selv som læser autonomi nok til, at forfatterens mening ikke bliver udslagsgivende for hendes opfattelse. Anette fremhævede i stedet, at diskussionen i læsekredsen havde “gjort den [læseoplevelsen el. bogen] bedre, fordi vi fik nogle ting frem ved at tale sammen” (AS: 109), en udtalelse, som Lone og Hanne var enige i. Når man sammenligner de to læsekredses oplevelser med forfattermøderne, bliver det således også klart, at forfatterens personlighed og ageren spiller en stor rolle for, hvordan læserne oplever forfattermødet. Med Jon Helt Haarder kan man sige, at forfatteren i mødet med læseren kommer til at stå foran 67
Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse værket, fordi han eller hun her bliver vurderet og ‘læst med’ i forhold til værket. Der foreligger derfor en mulighed for, at læserne bliver skuffede eller forargede, fordi de i kraft af romanen eller egne forestillinger har haft forventninger til forfatteren, som ikke indfries. Selvom læserne altså interesserer sig for forfatterens person, og måske ligesom Jens-Arne har nogle særlige forestillinger om, hvordan en forfatter er, lader der til at være en grænse for, hvor meget forfatteren selv må fylde i sit oplæg. I forfattermødet vil læserne nemlig gerne opleve følelsen af en uindpakket en-til-en kommunikation om teksten og dens mening, som de ikke kan opnå i læsningen. 68
Page 1 and 2:
Den udvidede læseoplevelse En unde
Page 3 and 4:
Maria Louise Christensen: Den udvid
Page 5 and 6:
Maria Louise Christensen: Den udvid
Page 7 and 8:
Til trods for den øgede søgning t
Page 9 and 10:
andre læsekredsmedlemmers læseopl
Page 11 and 12:
etydning for brede befolkningsgrupp
Page 13 and 14:
defineres som de litteraturteoretis
Page 15 and 16:
Author” (Barthes 1968/2001: 1470)
Page 17 and 18: oghistoriens tekstbegreb, fordi han
Page 19 and 20: forskydes deres fokus selv i forbin
Page 21 and 22: forklare, hvad der sker med den enk
Page 23 and 24: III. LÆSERNES PRAKSIS Den oplevels
Page 25 and 26: Spørgeskemaet er blevet besvaret a
Page 27 and 28: En anden verden Et andet univers En
Page 29 and 30: Maria Louise Christensen: Den udvid
Page 33 and 34: foregår i den Arabiske Verden” (
Page 35 and 36: som muligt. De blev dog ikke spurgt
Page 39 and 40: Fælles for læserne i Odder var, a
Page 41 and 42: koblede perspektiver kan udfolde si
Page 45 and 46: læsekredsen, deres forventninger t
Page 47 and 48: TV “frygtelig overfladisk” (42K
Page 55 and 56: motiverede i selve læsningen, og l
Page 57 and 58: optaget af, at han synes Æsel “i
Page 61 and 62: (Franzen: 51). Ifølge Franzen fore
Page 63 and 64: strukturelle og økonomiske omkalfa
Page 65 and 66: Ikke overraskende minder læsekreds
Page 67: Maria Louise Christensen: Den udvid
Page 71 and 72: intellektuel aktivitet, men også e
Page 75 and 76: ABSTRACT Maria Louise Christensen:
Page 77 and 78: LITTERATURLISTE Adams, Thomas R. &
Page 79 and 80: Grønbech, Susan: “Danskerne vil
Page 81: Petersen, Nina: “S: Udbred Bertel
show all

Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?