Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

intellektuel aktivitet, men også en kropslig aktivitet, og det er en væsentlig pointe i specialet, at den
indlejring en læseoplevelse afstedkommer, ikke kun er en bevidsthedsforankring men også en
kropslig og emotionel forankring. På trods af, at begrebet læseoplevelse altså lader sig indkredse
teoretisk som en litterær æstetisk oplevelse, understreges det netop i specialet, at man ikke kan
beskæftige sig med egentlige læseoplevelser, med mindre man taler om og med rigtige læsere.
Specialets undersøgelse af læsernes brug af massemediernes meta- og paratekster og af
deres deltagelse i læsekredse og forfattermøder afslører, at læserne i høj grad er optagede af at
opsøge mere viden om teksten, end de kan få i læsningen. Læserne er således interesserede i at få
flere oplevelser med litteraturen, og set ud fra et rent oplevelsesøkonomisk perspektiv kan en bog i
princippet betragtes som et “rent oplevelsesprodukt”, der dog også i mange tilfælde giver læseren en
experience, mens læsekredse og forfattermøder kan forstås som ekstra værdiskabende tilføjelser (se evt.
Jantzen & Rasmussen: 27). Netop læsekredsdiskussioner, læsning af anmeldelser og deltagelse i
forfattermøder kan på baggrund af specialets analyse fremdrages som særligt værdiskabende
tilføjelser til læseoplevelsen.
Læsernes motivation for at deltage i læsekredsen fremhæves i specialet som værende både
litterært og socialt funderet. Læsekredsene tilbyder læserne et socialt fællesskab omkring litteraturen,
og læserne beskriver selv, at de er mere koncentrerede i læsningen, samt at diskussionen giver dem
mere dybde i og større udbytte af de læste værker. Eftersom læsekredsen beror på den sociale
interaktion mellem de andre læsekredsmedlemmer, kan læsernes oplevelse i læsekredsen beskrives
som en socio-oplevelse, og analysen påpeger, hvordan læsekredsen kan fungere som en tærskel for
den enkelte læsers fortolkning. Specialet pointerer derfor, at læsekredsen kan forstås som en
paratekst, fordi læserne her forhandler med sig selv og hinanden om, hvordan teksten skal læses.
Læsekredsen kan heraf med Jerome McGann siges at være et af de ‘tekstuelle vilkår’, som er med til
at skabe betydning for den enkelte læser.
Analysen af spørgeskemarespondenternes svar viser, at de samlet set betragter litteratur-
programmer i radio og tv som intelligent underholdning og i højere grad holder af at læse
anmeldelser. 95% af undersøgelsens respondenter læser anmeldelser, mens kun 63% ser
litteraturprogrammer i fjernsynet, og 54% hører litteraturudsendelser i radioen. Respondenterne
giver i spørgeskemaundersøgelsen udtryk for, at anmeldelser især læses før værket som inspiration og
vejledning til videre læsning, men også efter værket, fordi de ønsker at vide mere om teksten eller
forfatteren eller ønsker at sammenligne deres egne opfattelser af teksten med anmelderens. Specialet
argumenterer heraf for, at anmeldelser kan blive styrende for læserens læseoplevelse og således på
samme måde som læsekredsen kan fungere som en udvidelse af eller tilføjelse til læsernes egen
læseoplevelse.
Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
70