Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

V. KONKLUSION: DEN UDVIDEDE LÆSEOPLEVELSE
Læseoplevelser og læsningens formodede potentiale til at kunne forandre menneskers liv er de
seneste år blevet temaer i mediernes litteraturformidling. Forfattere er som resultat af forlagenes
stadig mere aggressive markedsføring i tiltagende grad blevet synlige i den litterære offentlighed og
for den enkelte læser i kraft af de mange litterære events som forfattermøder og litteraturfestivaler.
Tal fra Statens Kunstfond peger netop på, at der er sket en kraftig stigning i antallet af
oplæsningsarrangementer, som, sammenlagt med den øgede tilslutning til litteraturfestivaler og
læsekredse, tyder på, at læsere i stigende grad efterstræber oplevelser med og fællesskab omkring
litteraturen. Spørgsmålet er derfor, hvorfor litteraturteorien ikke har interesseret sig mere for de
empiriske læsere og deres praksis?
Læsere er som værkets modtagere en vigtig del af bogens kommunikationskredsløb, men
litteraturteorien har traditionelt set fokuseret på læseren som en instans, der spiller en rolle i forhold
til teksten frem for at undersøge virkelige læseres betydning for og praksis med litteraturen.
Specialets overordnede formål har derfor været at tilvejebringe ny viden om læseres praksis med
særligt fokus på, hvordan anvendelse af paratekster samt deltagelse i læsekredse og forfattermøder
kan påvirke den enkelte læsers læseoplevelse.
Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
Som specialet har peget på, kan læsernes motivation for at læse skønlitteratur dels findes i de
oplevelsesorienterede og umiddelbart mærkbare gevinster som afslapning og underholdning, dels i
de mere dybereliggende erkendelses-relaterede idéer om, at man bliver klogere på sig selv og verden
af at læse. Specialet har redegjort for, at læserne forklarer kvaliteten af deres læseoplevelse med
hvordan, de synes, romanen var at læse; hvilken følelse eller stemning, den vakte i dem, og at de
beskriver deres læseoplevelse som en individuel, hermeneutisk fortolkningsproces. Teoretisk kan
læseoplevelsen med ph.d. Gitte Balling karakteriseres som en litterær æstetisk oplevelse, der er
subjekt- og kontekstafhængig, hvorfor den netop må være foranderlig, alt efter om der inddrages
udenoms-værkslige aktiviteter eller ej. Oplevelsesøkonomerne Christian Jantzen og Mikael Vetner
pointerer desuden, at æstetik er determinerende for de emotioner, der opstår på det evaluerende
niveau i oplevelsens struktur, men også for den selvindsigt og den sociale identitet, som frembringes
på det refleksive niveau (Jantzen og Vetner: 255). Disse betragtninger minder om den tyske filosof
Hans-Georg Gadamers opfattelse af den æstetiske oplevelse, der ikke kun kan betragtes som en
form for oplevelse ved siden af andre oplevelser, men som repræsenterer selve oplevelsens væsen
(Gadamer: 71). I sig selv kan en læseoplevelse heraf forstås som en helt speciel oplevelse, der i kraft
af læserens kognitive og emotionelle reaktioner især bør karakteriseres som en psyko-oplevelse, men
som på baggrund af dens evaluerende niveau og læserens evt. styrkede selvindsigt også kan have
karakter af ideo-oplevelse (se evt. Jantzen & Vetner: 242). Læsning er dog ikke kun en abstrakt,
69