Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

etydning for brede befolkningsgrupper end efter forestillinger om en inhærent æstetisk værdi
(Svedjedal: 82). Johan Svedjedal og Lars Furuland forstår desuden litteratursociologien som et
område, der beskæftiger sig med marginaliserede litterære ytringer, som fx forfattere eller genrer, der
“av olika skäl har negligerats inom den övriga litteraturforskningen” (Furuland & Svedjedal: 7). I
litteratursociologien sker der altså også et fokusskifte væk fra teksten alene til en udvidelse af teksten
og en inklusion af bl.a. de litterære aktører. Denne litteratursociologiens inkluderende holdning
anlægger heraf et andet syn på læseres betydning for litteraturen end den mere klassiske
litteraturforskning. Litteratursociologien bringer med andre ord mennesket tilbage i litteratur-
historien og flytter fokus fra det gennemgående og strukturelle til det mere individuelle og
karakteristiske.
Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
Specialets tilgang kan siges at være litteratursociologisk, idet jeg koncentrerer mig om den
virkelige læsers oplevelser med litteraturen. Læseren er netop en essentiel om end ofte noget isoleret
og forbigået aktør i det litterære kredsløb, selvom endemålet og retfærdiggørelsen for al litteratur
ifølge den franske litteratursociolog Robert Escarpit findes i læsningen (Escarpit: 159). I min
inddragelse af romanernes paratekst og kontekst rummer min tilgang også boghistoriske aspekter,
men specialets fokus på en menneskelig tilstedeværelse i og omkring litteraturen udspringer især af
litteratursociologien, hvorfor det giver mening at omtale mit primære metodiske udgangspunkt som
litteratursociologisk. Den empiriske undersøgelse indeholder desuden et mere klassisk sociologisk
element, idet min undersøgelsesmetode i sig selv kan karakteriseres som sociologisk. Eftersom de
interviewede læsekredsdeltagere blev interviewet i fokusgruppelignende ansigt-til-ansigt-interviews,
er det netop muligt og relevant også at inddrage de sociale processer, der finder sted i en læsekreds
og i interviewsituationen i analysen. Jeg vil derfor løbende inddrage enkelte overvejelser om
undersøgelsens sociologiske implikationer. I det kommende kapitel vil jeg dog først redegøre for de
eksisterende litteraturteoretiske opfattelser af læseren samt vha. fænomenologiens og oplevelses-
økonomiens begrebsapparat indkredse en teoretisk definition af læseoplevelsen.
10