Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

III. LÆSERNES PRAKSIS
Den oplevelse, læseren forventer at få ud af at læse et skønlitterært værk, er kun én af de faktorer,
der spiller en rolle i forhold til læsepraksis. Køn, alder, uddannelsesniveau, læsekompetencer, vane og
mængden af fritid m.m. er også vigtige faktorer i forhold til, om man vælger at gribe ud efter en bog
fra bogreolen frem for fx at tænde for fjernsynet 14 .
Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
Siden liberaliseringen af det danske bogmarked i 2001 har Institut for KonjunkturAnalyse
(IFKA) i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening udgivet en markedsundersøgelse af
danskernes bogkøb fire gange årligt: i februar, maj, august og november. 15 Tendensen indtil 2009
var, at antallet af danske bogkøbere var svagt stigende 16 , men det er pga. manglende data svært at
danne sig et overblik over, om det danske bogsalg pt. er stigende eller faldende 17 . At bøgerne er
blevet billigere og er kommet ud i supermarkederne har gjort dem mere let tilgængelige end
tidligere, hvilket formentlig fremmer impulskøb 18 , men ikke nødvendigvis fremmer læselysten.
Fælles for markedsstatistikkerne er, at de undersøger bogkøbernes praksis. Desværre kan
statistikkerne ikke bruges til ret meget, når man vil undersøge boglæsernes praksis, fordi det er
umuligt at bedømme, hvor mange af de købte bøger, der rent faktisk bliver læst. Folkebibliotekernes
statistiske data, som Danmarks Statistik siden 2010 har indsamlet og bearbejdet, siger noget om
bibliotekernes udlånstal og bestand. Biblioteksstatistikken kan være med til at give et indblik i, hvor i
landet man låner flest bøger og hvor mange bøger, der bliver lånt på årsbasis. Biblioteksstatistikken
giver formentlig et bedre indblik i, hvor mange og hvilke bøger, der bliver læst, end
markedsstatistikkerne gør, idet det konsumeristiske element ikke spiller en rolle i biblioteks-
statistikken 19 . Alligevel kan man ikke vide sig sikker på, at læserne får læst de bøger, de låner, og
statistikken giver ikke noget konkret indblik i, hvorfor læserne læser, eller hvad de synes om bøgerne.
14 Den nyeste undersøgelse fra Danmarks Statistik om danskernes kulturvaner (2004) viser, at kvinder bruger længere tid
på at læse skønlitteratur for fornøjelsens skyld end mænd (KVU52 & KVU15), at der læses mest skønlitteratur i
weekenden (KVU71), og at flest i aldersgruppen 60-69 år læser skønlitteratur hver uge (KVU53). Herudover er der
dobbelt så mange danskere med en lang videregående uddannelse end danskere med en erhvervsfaglig uddannelse, der
læser skønlitteratur på ugentligt basis (KVU54). Undersøgelserne findes online: http://www.statistikbanken.dk/
statbank5a/default.asp?w=1440 (under fanebladet ‘Kultur og kirke’).
15 I maj og november medvirker Den Danske Forlæggerforening i undersøgelserne. Opgørelser fra 2002 t.o.m. maj 2009
findes på http://bogmarkedet.dk/ifka, dog er kun to af opgørelserne fra 2005 og 2006 tilgængelige, mens der kun findes
én opgørelse fra 2007 og 2009.
16 Se evt. IFKAs opgørelse fra maj 2009, der er tilgængelig her: http://bogmarkedet.dk/ifka
17 Opgørelsen fra maj 2009 er ifølge bogmarkedets hjemmeside den sidste offentliggjorte undersøgelse.
18 Hvilket lektor Lars Esbjerg fra Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet også udtaler sig om i
artiklen af Nørregaard & Herlufsen.
19 Med konsumeristisk element refererer jeg til, når bøger købes hovedsagligt eller udelukkende, fordi de ser flotte ud i
bogreolen eller på kaffebordet. Jeg anser det for usandsynligt, at man låner bøger med dette for øje, særligt fordi
biblioteksbøger ofte ombindes, sådan at de bliver mere holdbare, hvilket desværre også ødelægger bogens oprindelige
omslag og æstetik.
22