Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

læseoplevelse, vil jeg i analysen komme ind på læseoplevelsens tidslige dimension, men ikke
beskæftige mig yderligere med dens rumlige dimension.
En læseoplevelse kan altså (jvf. Ballings betegnelse) netop også afstedkomme en øget
erkendelse for læseren. Ordet oplevelse beskriver dog kun dårligt, at en oplevelse også kan indeholde
eller medføre en erfaringsskabelse. På dansk skelnes der netop mellem oplevelse og erfaring, og
konsekvensen af denne dualisme kan blive, at en oplevelse opfattes som en ren umiddelbar
sanseoplevelse. En læseoplevelse må imidlertid siges at være andet og mere end ren sansning. De
engelske ord for læseoplevelse, reading experience, omslutter både oplevelse og erfaring, og jeg mener
derfor, de beskriver læseoplevelsen mere fyldestgørende end det danske læseoplevelse.
Overordnet set vil jeg dog uden yderligere teoretiske udredninger tilslutte mig Ballings
definition af læseoplevelsen, der netop er formuleret i forlængelse af bl.a. Gadamers hermeneutiske
teori og oplevelsesøkonomien.
Endelig bør nævnes, at læseoplevelsen som enhver anden oplevelse er afhængig både af
læserens krop og perceptionsevne. For den franske filosof og fænomenolog Maurice Merleau-Ponty
er der netop ikke nogen ontologisk adskillelse mellem det oplevende ‘jeg’ og kroppen, som bliver et
hylster for oplevelsen (Diprose & Reynolds, edt.: 111). Med Merleau-Ponty og spilforsker Ole Ertløv
Hansen vil jeg heraf argumentere for, at den indlejring som en læseoplevelse afstedkommer ikke kun
er en bevidsthedsforankring, men også en kropslig og emotionel forankring (Hansen: 168). I
læsningen bliver det tilmed særligt synligt, at den menneskelige bevidsthed altid allerede er
kropsliggjort, fordi det er vanskeligt – hvis ikke umuligt – at udføre andre aktiviteter, mens man
læser. Hermed ønsker jeg igen at understrege, at man ikke kan beskæftige sig med egentlige
læseoplevelser, med mindre man taler om og med rigtige læsere. Kapitlets gennemgang af
receptionsteoriens og boghistoriens opfattelse af læseren viser netop, hvordan litteraturforskningens
teoretiske læseropfattelser lægger afstand til den virkelige læser. Læseoplevelser er da også kun blevet
beskrevet eller omtalt i ringe omfang, og formålet har snarere været antropologisk som hos Michel
de Certeau end litteraturvidenskabeligt. Dette speciale bidrager således ikke kun med ny viden om
den empiriske læser men søger gennem analysens abduktive metode at koncipere en ny
litteraturteoretisk tilgang til læseren.
Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
21