Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

forhånd” og derfor “ikke [læser] anmeldelser af bøger, jeg med sikkerhed ved, at jeg vil læse - før
bagefter” (60K30).
På trods af, at respondenterne altså angiver en lang række årsager til, hvorfor de læser
anmeldelser, tegner der sig et gennemgående mønster: Læses anmeldelser før værket, er det for at
blive inspireret og for at kunne foretage en kvalificeret grovsortering. Flere respondenter påpeger i
denne forbindelse, at de har nogle yndlings-anmeldere, hvis domme de stoler på, mens andre
respondenter fortæller, at en dårlig anmeldelse ikke nødvendigvis får dem til at lade være med at læse
bogen. Læses anmeldelserne efter værket, er det hovedsagligt for at blive klogere på værket eller
forfatteren eller for at spejle egne meninger i anmelderens. Anmeldelserne læses altså dels, fordi de
kan inspirere til læsning, og dels fordi de hjælper læseren med at “tænke videre på bogen, danne en
mening, fortolke, analysere, forstå bogen, sætte den i sammenhænge med andre værker eller
historiske forhold” (165K28), som en respondent udtrykker det. Derimod betragtes litteraturpro-
grammer i tv og radio ikke som meget andet end litterær og intelligent underholdning.
Respondenternes forklaringer på, hvorfor de læser anmeldelser, minder samlet set om de
forklaringer, læsekredsmedlemmerne giver på, hvorfor de deltager i en læsekreds. Det lader heraf
til, at læserne har en generel lyst til eller brug for at dele deres læseoplevelse med andre. Hvis man
ikke er med i en læsekreds, kan man ved at læse anmeldelser sammenligne sin læseoplevelse med
andres og således tilnærmelsesvis føle, at man deler sin læseoplevelse og måske endog blive
præsenteret for nye perspektiver på det læste. Særligt anmeldelser lader heraf på mange måder til at
være analoge med epitekster som fx forfatterinterviews, fordi de på samme vis kan være styrende for
læseoplevelsen. I det følgende vil jeg i forlængelse af Jerome McGanns udvidelse af
paratekstbegrebet argumentere for, at læsekredsen også kan betragtes som en paratekst, fordi den
kan fungere som en tærskel for læsernes fortolkning.
Læsekredsen som paratekst
Formålet med interviewets anden del var netop at finde ud af, om læserne synes, læsekreds-
diskussionen havde øvet indflydelse på deres egne holdninger til romanerne. Efter læsekreds-
diskussionerne blev læsekredsmedlemmerne i både Harlev og Odder derfor spurgt om, hvordan de
synes, læsekredsdiskussionen var forløbet, de blev bedt om at identificere de vigtigste temaer, der var
blevet diskuteret, ligesom de blev bedt om at svare på, hvad de havde fået ud af
læsekredsdiskussionen.
Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
I Harlev var læsekredsmedlemmerne enige om, at de havde haft en god diskussion. Grethe
beskrev den som “livlig” og synes, det var en diskussion, hvor “alle deltog” (GRA: 25). Leif fortalte,
at “der først [er] én der fortæller ‘hvad synes du om bogen’, og længere kommer vi aldrig (...) vi
51