Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

‘fagpersoner’, som kan fælde en kvalificeret dom over værket. Morten Kyndrup argumenterer præcis
for, at det er kritikerens og den gode kritiks forpligtelse at fælde en smagsdom over det anmeldte
værk. Smagsdommen er både subjektiv og indeholder samtidig en underforstået påstand om at være
det modsatte, heraf ordet smagsdom. Derfor er det ifølge Kyndrup vigtigt, at litteraturkritikeren ikke
bliver for subjektiv og ikke griber muligheden for at “lufte sine egne personlige idosynkrasier”, men
heller ikke bliver så objektiv, at han gør “sig selv til ét med embedsmandsfunktionen, [og] undgår at
involvere sin egen person” (Kyndrup: 15).
En række respondenter pointerer da netop også, at smagsdommens troværdighed kommer
an på hvilken anmelder, der er tale om 47 . Som én af respondenterne forklarer: “når man så
»kender« en anmelder, bliver hans/hendes anmeldelser i særlig grad meningsfulde” (6K60).
Respondenternes betroede anmeldere bliver således en slags ‘medskyldige’ i forhold til deres
læsevaner. På trods af, at en yngre kvindelig respondent fortæller, at hun kun sjældent bruger
anmeldelser som “»forbrugerguide«” (77K24), er der nemlig mange respondenter, der lader sig
inspirere og måske guide af anmeldelserne – positive som negative. Udover at anmeldelserne læses
for inspiration, som en slags “grovsortering”, som to mandlige respondenter kalder det (76M23,
149M62), læser respondenterne også anmeldelser for at “følge med” (bl.a. 18K27) og “orientere
sig” (bl.a. 7M74) i den danske bogverden 48 .
Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
Når anmeldelserne læses efter værket, er det generelt fordi, respondenterne føler, de lærer
mere om værket og bliver klogere 49 . En respondent forklarer, at man ved at læse anmeldelser kan “få
en baggrundsviden både om bogen, men også om forfatteren” (116K35), en anden mener, at “det er
interessant at læse, hvad andre tænker om et værk. Både før og efter jeg har læst det” (16K24).
Respondenterne fremhæver således, at de ganske enkelt læser anmeldelser for at høre andres mening
eller synspunkter om den læste bog. I alt giver knap 20% af læserne udtryk for, at de opsøger
anmeldelserne for at have noget at holde deres egen mening om det læste værk op imod 50 . En
mandlig respondent skriver netop, at han læser anmeldelser af “nysgerrighed efter et andet
menneskes oplevelse” (127M57), mens en kvindelig respondent oplyser, at hun læser anmeldelser
efter at have læst et værk for “at blive klogere på tematikken, og få af- eller bekræftet om anmelderen
har samme vurdering af romanen” (179K34). De to respondenters udtalelser er samtidig
47 Det drejer sig om 6K60, 12K25, 129K30, 156K48, 169K47 og 188K73.
48 Tre respondenter bruger udtrykket “følge med”, mens fem holder sig “opdateret”, og tretten “orienterer sig” ved
hjælp af anmeldelserne.
49 En række respondenter (10M44, 14K49, 41M25, 116K35, 131K64 og 179K34) skriver direkte, at de læser
anmeldelser for at blive klogere, mens flere giver udtryk for det ved at beskrive, at de kan spejle deres egen mening i
anmeldelserne.
50 Idet 37 af respondenternes svar kan kodes under, at de læser anmeldelser for enten at høre andres mening om værket,
spejle egen mening eller begge dele.
49