Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

Fremgangsmåde og metodiske overvejelser
Læsere befinder sig på mange måder i periferien af det litterære kredsløb, ikke mindst fordi læsning
er en aktivitet, der ikke kaster noget synligt eller målbart resultat af sig. Der findes ikke nogen
statistikker med oplysninger om hvorfor og hvad, der bliver læst 4 , og der er ikke tidligere lavet
empiriske undersøgelser af, hvordan udenoms-værkslige faktorer kan påvirke den enkelte læsers
læseoplevelse. Inden for de seneste ti år er det kun ph.d. Gitte Balling, der i større videnskabeligt
omfang har beskæftiget sig med empiriske læsere og deres læseoplevelser 5 . Specialet søger derfor at
bidrage med ny viden om læsere og læsekredses praksis.
Jeg har valgt et undersøgelsesdesign, der kombinerer en spørgeskemaundersøgelse med
ansigt-til-ansigt interviews og deltager-observationer fra to læsekredsdiskussioner samt to forfatter-
møder. Formålet med de forskellige tilgange er netop at få så bredt et indblik som muligt i læseres
praksis, deres brug af udenoms-værkslige aktiviteter samt deres forhold til værkernes paratekst.
De to læsekredsinterview beskrives bedst som eksplorative, ansigt-til-ansigt interviews med
fokusgruppekarakter, idet der i interviewene var tale om en “kombination af gruppeinteraktion og
forsker-bestemt emne-fokus” (Halkier: 9). Interviewene kaldes semi-strukturerede, fordi de forløb
som en interaktion mellem interviewerens spørgsmål, hvoraf nogle var planlagt og nedfældet i en
interviewguide på forhånd, og interviewpersonens svar (Tanggaard og Brinkmann: 36). For at kunne
sammenligne de to læsekredses svar og ageren er interviewene netop foretaget med baggrund i den
samme interviewguide, som blev udformet på baggrund af metodiske overvejelser i forlængelse af
interviewundersøgelsens syv faser (Kvale og Brinkmann: 119ff). Interviewguiden er vedlagt specialet
som bilag.
Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
Begge interviews faldt i tre dele – læserne blev interviewet før deres fælles diskussion i
læsekredsen, efter diskussionen i læsekredsen og igen efter forfattermødet. I interviewets første del
blev læserne hver især spurgt ind til deres læseoplevelser med henholdsvis Kristina Stoltz’ Æsel og
Jonas T. Bengtssons Et eventyr. De blev udspurgt om deres individuelle forventninger til værket, om
deres anvendelse af paratekster i forbindelse med læsningen samt om deres motivation for deltagelse
i en læsekreds. I anden del, som blev gennemført umiddelbart efter læsekredsmødet, blev læserne
spurgt om, hvordan de synes, diskussionen i læsekredsen var forløbet. Herudover blev de stillet en
række af de samme værkspecifikke spørgsmål som i første del af interviewet, for at det ville være
muligt at undersøge, i hvor høj grad læsekredsmedlemmerne påvirker og lader sig påvirke af de
4 Der findes naturligvis statistikker over bogkøb, som jeg kommer ind på i kapitlet “Læsernes praksis”.
5 Herudover har jeg i faget Litterær Kultur på kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie ved Aarhus Universitet skrevet
opgaven At læse læseren. En kritisk diskussion af læseoplevelsen og den italesatte læseoplevelse (2011). I 1987 har Dorthe Elisabeth
Moestrup på den faglig-pædagogiske uddannelse i dansk desuden skrevet kandidatopgaven Hvorfor læser vi? En undersøgelse
af læsebehov og læseoplevelse hos udvalgte læseheste.
7