Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

En anden verden
Et andet univers
En rejse
Virkelighedsflugt 4
Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
5
15
De hyppigste ord, læserne bruger til at beskrive, hvad der sker i læsningen, er, at de forsvinder ind i en anden
verden eller et andet univers. Enkelte bruger de mere overordnede prædikater ‘rejse’ eller ‘virkelighedsflugt’.
Samlet under ét kan disse udtryk betegnes rejse-metaforer.
For det andet beskriver respondenten den relation, læseren oplever at få til romankaraktererne – en
relation, der lader til at være vigtig og betydningsfuld både for de underholdende og følelsesmæssige,
men også for de erfaringsskabende aspekter i læsning. Flere læsere fremhæver netop, at de i
læsningen lærer karaktererne at kende (bl.a. 200K21, 144K31), og derfor føler, at de i læsningen “får
et indblik i menneskers tanker” (42K28). Nogle læsere mener, at “når man sætter sig ind i fiktive
personers liv og oplevelser, så træder ens egne i baggrunden” (53K29), og man får “adgang til at se
udover sit eget solipsistiske selv” (93M49), mens andre fremhæver, at de i litteraturen “kan opleve
mig selv fra en ny vinkel” (17K22) eller “lære andre mennesker og mig selv at kende” (32M69). Det
fremstår umiddelbart paradoksalt, at nogle læsere føler, de glemmer sig selv i læsningen, mens andre
oplever, at de bliver mere selvbevidste. Alligevel er udsagnene to sider af samme sag, fordi læserne i
begge tilfælde betragter læsningen som en form for erkendelsesproces, der gør dem mere bevidste
om, hvad det vil sige at være menneske. Kommunikationsforsker Jørgen Stigel taler præcis om
oplevelsens dialektik og henviser til den dobbelte rolle, som en æstetisk oplevelse spiller for individet.
Hans pointe er, at man i oplevelsen både kan fortabe sig i en fiktiv verden og samtidig realisere sig selv,
fordi oplevelsen peger ud over hverdagen og tillader én at udleve sit ‘ægte selv’ (Stigel: 122ff).
Bogens verden bliver således et mentalt læringsrum, hvor læseren kan udsætte sig selv for følelser
samt opleve og udleve sider af sig selv i en sikker og velkendt kontekst. I læsningen er der med andre
ord tale om en selvfortabelse under kontrollerede vilkår. Den verden, læseren rejser ind i i læsningen,
vil jeg derfor i forlængelse af Stigel og jvf. litteraturhistoriker og filmvidenskabsprofessor Torben
Grodal definere som en ‘som-om-virkelighed’ med en handlingsmæssig afgrænsning (Grodal: 69ff) 21 .
21 Torben Grodal beskæftiger sig egentlig med filmoplevelser, men nogle af hans betragtninger, om hvordan filmens
verden opleves af seeren, kan også gøre sig gældende, for hvordan tekstens verden opleves af læseren. Derfor tillader jeg
mig her at henvise til Grodal.
26
20