Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
TOM KRISTENSENS LYRISKE STIL 101<br />
Situationen er for saavidt prosaisk, som det karakteristiske Element<br />
ved den er at spise Kirsebær og spytte Sten. Digtet indledes med denne<br />
kulinariske Akt, i Slutstrofen udspyttes ikke Sten — men Løfter.<br />
Det vellykkede Digt frembyder en Ting af karakteristisk, teknisk<br />
Interesse: Gentagelsen.<br />
Inden for hver Strofe er sidste Ord i Vers 2 og 6 identiske, altsaa:<br />
Boulevarden, Gruset, Mørke, Kærtegn, Løfter. Disse Ord er hver for sig<br />
Centralled i de respektive Strofer: Stedet, det for Stedet særlig karakteristiske,<br />
Tidspunktet, Handlingen og Resultatet.<br />
Dertil kom, at et enkelt situations- og stemningsangivende Ord gaar<br />
igen i alle Strofer, nemlig Nat. Str. 1 Natten, Str. 2 natlig, Str. 3 Nattekød,<br />
Nat, Str. 4 Nattehaar, Sommernat, Str. 5 Natten.<br />
Over dette Ord er ogsaa dannet et Par af Værkets mest originale og<br />
poetiske Komposita. I Str. 3 spises der i Mørke Kirsebær, disses Kød<br />
bliver da til Nattekød; naar Digteren i Mørket kærtegner den elskedes<br />
Haar, oplever han dette som et Nattehaar.<br />
Altsaa i den Grad glider Stemningen og Tidspunktet ud over Objekterne,<br />
at disse fornemmes som Dele af og udgaaende fra hine. Et psykologisk<br />
forklarligt Fænomen, men skildret med Uforfærdethed og<br />
spillende, filologisk Fantasi.<br />
Tankedigtene i MdyR faar ved deres formelle Simplicitet og filologiske<br />
Soberhed én rentud klassisk Karakter. Accumulationens Princip<br />
er ophørt, Tonerne fra Digterens Instrument naar os umiddelbare og<br />
afklarede.<br />
I et Houmark-Interview (Berl. Aft. 31.7.43) udtalte TK: „Det religiøse<br />
i mig har jeg bøjet mig for." I Bogen fra 1936 er der da ogsaå<br />
religiøst prægede Digte; eller udtrykt mere korrekt: Religiøsiteten<br />
manifesteres som Mystik, oftest Naturmystik.<br />
Det første naturmystiske Digt, Neandertal, indeholder ikke en<br />
eksistentiel, men derimod en artificiel, faglig-æstetisk Mystik. Neandertal<br />
betyder simpelthen Oprindelighed; det er det, Digteren længes saa<br />
heftigt imod, men kun momentvis („stundom") kommer i Kontakt<br />
med. Længslen gælder en Art naiv Realisme:<br />
og kun se Skov,<br />
hvor der faktisk er Skov,<br />
og følge den alfare<br />
Lov som en Lov.<br />
Ganske jævnt og naturligt fører Sproget sig uden Fiksfakserier. De