You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
DEN KLASSISKE NORDLANDSSKILDBING 67<br />
Med få Ord kan Nordlandsskildringens Udvikling fra Oldtid til<br />
ældre Nutid (omkring 1500) kendemærkes, som følger. Geograferne<br />
Strabon, Mela, Plinius og Tacitus giver vage Nordlandsskildringer,<br />
umulige at tegne Kystkort efter. Udviklings.injen fra Plinius til Tacitus<br />
er avgjort nedadgående. Ptolemaios — vi seer hær bort fra det av ham<br />
meddelte Danmarkskort — viser sig i sine Enkeltmeddelelser fra det<br />
nordlige Germanien som en ren Konfusionsråd, der røber sig som fuldstændig<br />
ude av Stand til at tegne et virkelighedstro Kystbillede.<br />
„Tabula Peutingeriana" har mistet ethvert Spor av Kundskab om<br />
den kimbriske Halvø og det tilgrænsende Nordtyskland. De middelalderlige<br />
og ældre nytidige Nordlandskort fortsætter i samme kummerlige<br />
Skure.<br />
Men der gives een Undtagelse fra dette mere end tusendårige<br />
Skue av kartografisk Evneløshed, og det er netop det Aktstykke,<br />
som Weibull kalder „sjelvfallet betydelseslost" for Spørgsmålet om<br />
det romerske Nordlandsbillede fra første Århundrede efter Kristus,<br />
nemlig det ptolemæiske Danmarkskort.<br />
Det lyder jo så forfærdelig kritisk at sige: Nordlandsbilledet fra<br />
første Århundrede skal selvfølgelig udforskes udelukkende gennem<br />
Kilder fra det samme Århundrede.<br />
Men det forholder sig dog noget anderledes i Tilfældet med det<br />
ptolemæiske Danmarkskort. Nederlaget i Teutoburgskoven År 9 og<br />
den følgende Tilbagetrækning av de sidste romerske Garnisoner i<br />
Nordtyskland omkring 47 e. Kr. lukkede brat av for Udbygningen av<br />
den romerske Nordlandskundskab, som ovenfor er sagt.<br />
Når der nu alligevel foreligger et Danmarkskort, der av et første<br />
Forsøg at være er forbausende rigtigt i de store Hovedtræk, så er den<br />
Slutning indlysende nødvendig, at det ikke kan være konstrueret ud fra<br />
det andet Århundredes mangelfulde Efterretningsstof — Købmænds<br />
løse Rejsefrasagn og vanskabte Itinerarier —, men at det må gå tilbage<br />
til en av Fagmænd foretagen Observation på selve Stedet, udført<br />
i den romerske Nordlandsforsknings store Tid, 1ste Århundrede efter<br />
Kristus. Og om denne Observations nærmere Omstændigheder kan<br />
der ikke herske ringeste Tvivl: den må være udført på det romerske<br />
Flådetogt År 5 e. Kr.<br />
Når det ovenfor er udtalt, at de klassiske Geografers Nordlandsbilleder<br />
fra 1ste Århundrede efter Kristus er overordentlig utilfredsstillende,<br />
umulige at tegne et Kystkort efter, så skal vi til en<br />
B*