Danske Studier 1948

More documents

Recommendations

Info

108 NIELS HAISLUND sprog, som oftest for at opnå en humoristisk, overraskende og/eller original-virkning." •..•.•• •.;:,.->.... Lad mig her også nævne at Kaj Bom ligesom Thielke visse steder behandler slang fra et formelt synspunkt, således i et kapitel (pp.32^ 46) med undertitlen „Slange i de forskellige ordklasser" og det følgende (pp. 46—50) om „Sprogetsom legetøj".
DANSK SLANG 109 ringe del af de oprindelige metaforer i sproget oprindelig var slang. Men en undersøgelse af de to klassiske hovedsprog fra et „slangmæssigt" synspunkt vilde være interessant og værdifuld — når forfatteren sørgede for i sin fremstilling at tage de nødvendige forbehold. Slanglignende dannelser findes hele sproghistorien igennem, som det også illustreres hos Kaj Bom, der indenfor dansk begynder med runestenene, hvad der dog vist er lidt dristigt, selv om forfatteren tager forbehold. Han vier en lille side (20—21) til Bakkehusjargonen, hvad man er ham taknemlig for. Han nævner her bl. a. Egernet („om Rahbek med det røde hår og de vimse bevægelser"), Dagdriveren (også om Rahbek, som udgiver af „Dagen"), Jens Jaskesen eller Bens Jaggesen, Dejlighedsbarnet eller Hermelinen (Ingemann), Mønsterbarnet (søn af biskop Mynster), styrte et brev sammen, og armkvik 'rask og rørig', — typisk slang, med metaforer, metonymier, ordspil eta, der tilsammen giver et vigtigt bidrag til grundlaget for vor bedømmelse af kresen. Den rigeste udvikling af slang ses vist nok i moderne amerikansk, hvor den i hvert fald i visse kredse bogstavelig talt er ved at tage magten fra normalsproget. Den store nye „American Thesaurus of Slang" af Berrey og van den Bark påstås at rumme mere end 100.000 slangudtryk. Det historiske synspunkt kan naturligvis også være det etymologiske, og det må siges at det virkelig er svært at være etymolog, når det drejer sig om slangudtryk, idet valget af det nye udtryk kan være særdeles arbitrært, og der kan være underfundige mellemled mellem det erstattende og det erstattede ord. Kaj Bom nævner flere exempler, bl. a. bolchefrimærket < karamel- < karavelfrimærket (p. 14). Det er særdeles almindeligt at man sådan broderer videre på et slangudtryk. For Der må være en grænse dannedes for ikke særlig længe siden Der må være en kant, der endelig af visse sjæle er ført videre til Der må være en blonde (Bom p. 162; nu vistnok allerede ved at blive forældet). I hvert fald — kendskab til lydlovene gør det vistnok ikke alene. (2) Det sociologiske synspunkt. I hidtidige behandlinger af slang har dette været i forgrunden. Man har ladet spørgsmålet om brugerne af slang været bestemmende for behandlingen, altså ladet noget extralingvistisk være afgørende. Den intralingvistiske behandling af det sproglige fænomen slang må blive iid fra det stilistiske synspunkt (se nedenfor). Men naturligvis
Page 1 and 2:
DANSKE STUDIER FOR UNIVERSITETSJUBI
Page 3 and 4:
NOGLE BEMÆRKNINGER OM GULDHORNENES
Page 5 and 6:
GULDHORNENES BILLEDER 3 område net
Page 7 and 8:
nrnm nxntinn ^tf\%mH%Mfm iTffiTTfTT
Page 9 and 10:
GULDHORNENES BILLEDER 7 Giulianova
Page 11 and 12:
GULDHORNENES BILLEDER 9 Alexander d
Page 13 and 14:
GULDHORNENES BILLEDER 11 tiske „M
Page 15 and 16:
GULDHORNENES BILLEDER 13 amuletter.
Page 17 and 18:
GULDHORNENES BILLEDER 15 Endelig fi
Page 19 and 20:
GULDHORNENES BILLEDER .17 oprindels
Page 21 and 22:
GULDHORNENES BILLEDER 19 os for et
Page 23 and 24:
POESIENS MISSION OG AAGE KABELL AF
Page 25 and 26:
POESIENS MISSION OG AAGE KABELL 23
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
DEN KLASSISKE NORDLANDSSKILDRING 49
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
DEN KLASSISKE NORDLANDSSK1LDRING 53
Page 57 and 58:
Page 59 and 60: DEN KLASSISKE NORDLANDSSKILDRING 57
Page 61 and 62: DEN KLASSISKE NORDLANDSSKILDR1NG 59
Page 69 and 70: DEN KLASSISKE NORDLANDSSKILDBING 67
Page 73 and 74: TOM KRISTENSENS LYRISKE STIL AF POU
Page 75 and 76: Naar der i Str. 3 staar: TOM KRISTE
Page 77 and 78: TOM KRISTENSENS LYRISKE STIL 75 Det
Page 79 and 80: TOM KRISTENSENS LYRISKE STIL 77 Som
Page 81 and 82: TOM KRISTENSENS LYRISKE STIL 79 All
Page 83 and 84: TOM KRISTENSENS LYRISKE STIL 81 Vok
Page 85 and 86: TOM KRISTENSENS LYRISKE STIL 83 I S
Page 87 and 88: TOM KRISTENSENS LYRISKE STIL 85 Ro,
Page 89 and 90: TOM KRISTENSENS LYRISKE STIL 87 upe
Page 91 and 92: TOM KRISTENSENS LYRISKE STIL 89 End
Page 93 and 94: TOM KRISTENSENS LYRISKE STIL 91 Sub
Page 95 and 96: TOM KRISTENSENS LYRISKE STIL 93 slu
Page 97 and 98: TOM KRISTENSENS LYRISKE STIL 95 Der
Page 99 and 100: TOM KRISTENSENS LYRISKE STIL 97 Eks
Page 101 and 102: TOM KRISTENSENS LYRISKE STIL 99 Svi
Page 103 and 104: TOM KRISTENSENS LYRISKE STIL 101 Si
Page 105 and 106: TOM KRISTENSENS LYRISKE STIL 103 hv
Page 107 and 108: Eksaltation = Oplevelse (FogM) Medi
Page 109: DANSK SLANG 107 det er kun for føl
Page 113 and 114: DANSK SLANG 111 påkommende tilfæl
Page 115 and 116: DANSK SLANG 113 må det centrale st
Page 117 and 118: DANSK SLANG 115 drejer sig om en be
Page 119 and 120: DANSK SLANG 117 (p. 4): At mit Hum
Page 121 and 122: DANSK SLANG 119 Kontor: Lagener 'la
Page 123 and 124: UNDERSAGORNAS KRONOLOGI Efter fored
Page 125 and 126: UNDERSAGORNAS KRONOLOGI 123 av Gilg
Page 127 and 128: UNDERSAGORNAS KRONOLOGI 125 spridni
Page 129 and 130: UNDERSAGORNAS KRONOLOGI 127 Bland d
Page 131 and 132: FRA SPROG OG LITTERATUR PATIENTSPRO
Page 133 and 134: PATIENTSPROG 131 lag af) (over)hude
Page 135 and 136: PATIENTSPROG 133 Pag. 52 citeres P.
Page 137 and 138: „ISEBELLA" OG „KÆRLIGHED UDEN
Page 139 and 140: „ISEBEIXA" OG „KÆRLIGHED UDEN
Page 141 and 142: NYT OM „GOSTA BERLINGS SAGA" 139
Page 143 and 144: NYT OM „GOSTA BERLINGS SAGA" 141
Page 145 and 146: INDSIGELSE MOD EN AVHANDLING OM JOH
show all

Danske Studier 1948

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?