Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
GULDHORNENES BILLEDER 19<br />
os for et udvalg af gængse motiver i folkevandringstidens kunst.<br />
Et interessant fund af en ny runeindskrift 1 , styrker imidlertid antagelsen<br />
af, at hornene er nordisk arbejde. Er de lavet herhjemme må<br />
vi da tænke os, at Lægæst til udsmykning af de kostbare horn har hentet<br />
sine motiver fra tidens almindelige billedforråd på lerkar, prydgenstande<br />
og lign. Det er vel ikke udelukket, at han har fremstillet en<br />
enkelt nordisk myte og et par hjemlige guder; men de fleste hilleder<br />
må opfattes som blotte illustrationer uden religiøst eller mytologisk<br />
indhold.<br />
P. S.<br />
Efter at ovenstående er skrevet har professor Brix udsendt en bog<br />
om „Guldhornene fra Gallehus". Han hævder heri, at hornene stammer<br />
fra det østlige Gallien, snarest fra Rhinegnene. Indskriften skal være<br />
vestgermansk. De to horn skyldes ikke een mester; det længste er<br />
lavet først; det korte har dette til forbillede, men der er ikke nogen idemæssig<br />
forbindelse mellem de to horns billedrækker.<br />
Hornenes oprindelse fra Rhinegnene finder Brix godtgjort gennem<br />
billedernes sammenhæng med galloromansk kunst. Hans argumentation<br />
herfor er imidlertid ikke overbevisende.<br />
Adskillige af de motiver, han nævner, er ikke specielt keltiske: Halsringen<br />
på hornenes figurer kan være den keltiske torques; men også<br />
herhjemme gik man i germansk tid med halsring. Figuren med horn<br />
i hånd kan have keltisk forbillede; men ligheden med kvindefiguren på<br />
gotlandske billedsten er dog større. Til det firefodede (menneske-) dyr<br />
på fisken finder Brix en parallel i den græske flodgud Amenanos, hvilket<br />
dog synes tvivlsomt; han står ikke på fisken. Liljen i det lange horns<br />
6. række, der tolkes som et fallossymbol, optræder også i græsk kunst;<br />
det samme gælder akset i runehornets 2. bælte, og endelig findes de<br />
lodrette fisk ganske vist på et gallo-romansk monument, men fisken<br />
er som nævnt et såre almindeligt symbol.<br />
Vigtigere synes påvisningen af, at dyr med diende unge, som på<br />
runehornets 2. bælte, ofte findes i galloromansk skulptur; ligeledes<br />
spiralformede slanger. Også en hest, trukket af en tjener i lighed med<br />
billedet på runehornets 4. bælte, er afbilledet på galliske gravmæler.<br />
1 se A. Bæksted i Dsk. St. <strong>1948</strong>.<br />
2*
Change language