Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
140 FRA SPROG OG LITTERATUR<br />
Selma Lagerlof kaldte sit værk for „Gosta Berling, poeten" (sml. bogens<br />
fjerde kapitel). Den der vil studere hvordan „Gosta Berlings saga" voksede<br />
frem har hjælp i to trykte kilder af Selma Lagerlof selv: „En saga<br />
om en saga".'(1902) og afhandlingen om Esseide (trykt i Sigrid Leijonhufvud<br />
„Sophie Adlersparre" II. 1923); den første skrev forfatterinden,<br />
da hun stod paa højden af sin skaberkraft, og den må betragtes som hovedkilden.<br />
Den anden er skrevet af en 65-årig forfatterinde; men da den<br />
behandler meget vigtige stadier i hendes tidligste udvikling, begivenheder<br />
som for altid har-brændt sig ind.i hendes sind, tillægger Gullberg<br />
dokumentet en stor. sandhedsværdi. Tanken, at fortælle sin barndoms<br />
vårmlandske sagn,går, tilbage til 1881,,da Selma Lagerlof læste til lærerinde<br />
i Stockholm. Efter en time i litteraturhistorie — der må have.handr<br />
let om Bellman eller Runeberg — slog det, pludseligt ned i hende, at<br />
Tiendes vårmlandske verden ikke var'mindre original.end Fredinans;eller<br />
Fanrik Ståls, og hun besluttede at hun ville skrive sagaen orii de vårmlandske<br />
kavalerer og slap aldrig tanken, skønt årene gik;. det. vårede<br />
mange' år,. inden huri udførte sin idé.; Faderen, dér. dyrkede de store<br />
digtere Tegner og Runeberg og som vår en livfuld fortæller, har"haft<br />
stor betydning for Selma Laééflofs forfatterbane. Vi ser, her,-som altid i<br />
tilværelsen, hvordan en række forhold og begivenheder virker-sammen<br />
og frugtbargør hinanden. '<br />
Det først skrevne kapitel er Julnatten. Den oprindelige plan Var,<br />
at, værket skulle være en romance-cyklus som;„Fanrik Ståls.sagrie.r"';<br />
denne plan blev ændret, og én tid var.det hendes.hensigt at.skrive et<br />
skuespil., julnåttéri, der oprindeligt blev skrevet på. vers, blev omarbejdet,til<br />
første akt; men dette forsøg lykkedes heller,ikke, og til,sidst<br />
besluttede Selma Lagerlof at skrive sagaen som en [roman, og kapitlet<br />
blev skrevet på prosa; det fyldte 40 sider. Da det sidste gang blev skrevet,<br />
fyldte det knapt ni I Stoffet [.var genstridigt. Arbejde og møje præger<br />
Selma Lageriofs første litterære forsøg, og det blev hendes skæbne resten<br />
af hendes liv at skulle siåsjtned stoffet; derom vidner de mange udkast<br />
til de fleste, af hendes værker! Det der virker strømmende, dybt'inspireret<br />
og digterisk beåndet, .umiddelbart født, som båret på stemningsbølger,<br />
kan have[ kostet års slid. Hvor ofte'glemmer nian ikke i diskussionerne om<br />
kunstens væsen og kunstnerens måde at arbejde på> at det fuldt færdige<br />
værk kan være resultatet af, en årelang kamp med stoffet. Værket bærer<br />
ikke længere præg af kunstnerens' store anstrengelser, men alt er,sublimeret<br />
sorii.i en flyvende leg; deri formende'ånd har sejret.i stoffet; der<br />
måtte'bøje sig ind under kunstnerens form-',og stilviljé. .<br />
I 1887 besøgte ^. L. E.sselde. for første gang og'viste,heride sine sonetter<br />
og øvrige digte, Éssélde opfordrede liéri'dé, til atprø've den'friere<br />
prdsaforrii. En af hendes stilregler huskede S. L., den lød: iiStryk allt,<br />
som inte ar roligt eller nod vandigt ".I1889 var.S;.L. klar'.over, at. sagaen<br />
skulle skrives sbrnen roman, hun besluttede at, skrive bogen, på sin<br />
egen måde, i ydmyghed og efter fattig eyri'e. Hun ville skrive for at finde<br />
sig selv og for at redde, hvad der endnu kunne reddes: de kære, gamle<br />
historier, de sorgløse, dages glade fred og det vakre landskab med den<br />
lange sø og højene der tonede i blåt. Og nu da hun havde fået mod, kom<br />
inspirationen over hende — slutfasen i det lange,forløb-— og pennen<br />
gik af sig selv; den lange gærings-proces gav nii frugt. Da S. L. i somme-