Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
DANSK SLANG 113<br />
må det centrale studium af slang blive et stilistisk. Spørgsmålet bliver:<br />
„Hvilke sproglige udtryksmidler gøres der brug af i slang?" Og opgaven<br />
bliver en dobbelt, at undersøge hvilke grammatiske udtryksmidler der<br />
bruges og hvilke i snævrere forstand stilistiske midler (den lydlig-morfologisk-syntaktiske<br />
side og den semantiske side af sproget). Det er da<br />
også udmærket, at Kaj Bom gennemgår noget af sit materiale indenfor<br />
ordklassernes rammer og skriver om „Sproget som legetøj" (jvf.<br />
ovenfor p. 3); men hvorfor forbigår han hele stilistikken i snævrere<br />
forstand, de forskellige stilistiske figurer, metafor, metonymi, sammenligning<br />
etc. ? Han vil antagelig undskylde sig med at hans bog er et<br />
populærvidenskabeligt værk og at inddragelsen af de stilistiske, termini<br />
vilde afskrække en mængde læsere. Hertil kan man sige at Nyrop i sin<br />
populærvidenskabelige bog „Ordenes Liv" ikke var bange for at gennemgå<br />
og illustrere disse udtryk. I hvert fald burde forfatteren have<br />
gjort opmærksom på at det specielt stilistiske synspunkt existerer og<br />
motivere hvorfor han forbigår det her. — En behandling af fx metaforens<br />
anvendelse i dansk slang vilde have været værdifuld. Den<br />
bedste slang er utvivlsomt den metaforiske.<br />
2. Kaj Boms bog om dansk slang.<br />
I resten af denne artikel skal jeg koncentrere mig om Kaj Boms bog<br />
om dansk slang, — først søge at give en almindelig karakteristik<br />
og derefter give nogle noter og tilføjelser til bogen.<br />
Bogen falder i tre hovedafsnit: I. Almindelige Bemærkninger,<br />
II: Nogle vigtige slanggrupper, og III. Slutningsbemærkninger. I det<br />
første hovedafsnit behandles „Slang — argot — jargon som sproglige<br />
begreber." Forfatteren berører her (p. 12) de forskellige forsøg på at<br />
give en- etymologi til ordet slang. Han nævner een etymologi („næppe<br />
den sandsynligste") ifølge hvilken „man har ment, at glosen kunne<br />
være lånt til engelsk fra norsk, hvor man har ord som slengjenamn,<br />
øgenavn, slengjeord, fornærmeligt ord, eller „nyt ord, som ikke har<br />
nogen rigtig grund". Det eneste sikre er, at ordet dukker op i engelsk<br />
ca. 1750 ..." Fremstillingen er her lovlig kortfattet. Den nævnte<br />
forbindelse med norsk er vistnok først fremdraget af Henry Bradley<br />
(se hans „Collected Papers" p. 146), der siger at „It seems probable<br />
that the word came from some dialect of the north of England", og det<br />
skulde så være et gammelt ord fra vikingetiden; men han har det ikke<br />
<strong>Danske</strong> Studler <strong>1948</strong>. 8