Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
POESIENS MISSION OG AAGE KABELL 31<br />
Oehlenschlagers. Enheden er brudt, hvorved der skabes en disharmoni,<br />
der ikke er æstetisk værdifuld. Naar det var tilfældet med den kontrast,<br />
som skabtes ved gubbens tilsynekomst paa skuepladsen, skyldes det,<br />
at modsætningerne der gik op i en højere enhed, i en stærk poetisk<br />
følelse. Helt nye forestillinger knyttedes til, der, til trods for deres<br />
modsætningsforhold til de foregaaende, dog kunde forliges i sindet,<br />
som derved berigedes (P. M. 241, note til s. 162).<br />
Med hensyn til anskuelighed kan Staffeldt ikke paa nogen maade<br />
maale sig med Oehlenschlåger, ikke med en eneste strofe. Et stilistisk<br />
fortrin af anden art har to linier i den femte strofe:<br />
Og Leireborgen rundt gienklang<br />
Af Mod og Snedighed . . .<br />
De to abstrakte substantiver mod og snedighed er velegnede til at<br />
give indtrykket af de tilsvarende begrebers universelle tilstedeværelse,<br />
overalt, hos alle og enhver; de staar i tilstrækkelig konkrete omgivelser<br />
til, at de kan have deres fulde virkning (P. M. 105—6).<br />
Den regulariserede folkevisestrofe, Staffeldt bruger, har gode muligheder.<br />
Den harmoniske, lille strofe med de regelmæssige jambiske<br />
verslinier kan efter omstændighederne virke baade med fasthed og<br />
lethed. Men den har ikke de samme særlige muligheder som Oehlenschlagers<br />
originale strofe i Frode paa Vifils Øe, ligesom der ikke hos<br />
Staffeldt findes en lignende sikker overensstemmelse mellem form og<br />
indhold som hos Helges digter. I indledningsverset virker ordene huld<br />
og mild, der slutter strofen, som pendanter til ordparret djærv og snild<br />
i slutningen af anden linie. Derved føres tanken tilbage til disse ord;<br />
men det er meget svært at holde sammen paa saadanne fire abstrakte<br />
begreber; dertil er de to sidste for forskellige fra de to første — uden<br />
at være direkte kontraster. Enten føles derved et ubehag, eller de to<br />
sidste kommer ikke rigtig til bevidsthed, hvorved det virker særlig<br />
uheldigt, at de staar paa den fremtrædende plads i strofens slutning.<br />
Den paafølgende pause bevirker nemlig, at de sidst nævnte begreber<br />
dvæler lidt længere i bevidstheden end de andre. I andre tilfælde,<br />
hvor slutningsordene ikke blot er betydningsfulde, men opsummerer<br />
strofens betydning, gaar tanken tilbage til strofen som helhed, paa<br />
harmonisk maade klinger alt det med, der deri er sagt, hvorved en<br />
meget smuk „runding" fremkommer. Den sidste strofe viser, at ogsaa<br />
denne digter har forstaaet det: