94 • • iPOUL HENNING TRAUSTEDT meer end din Krone, og dog har Kronen en. Duft: af noget Helligt om sig!": Str! 13. '••,.-..•.. :;1 i r - Ejendommeligt nok synes, disse Lighedspunkter ikke før iagttaget. Ved Repetitionerne Digtet igennem ophaar 1 TK en Betoning af Ledemotiverne, han giver os en indre-Symfoni, hvis Højdepunkter naturligt emfaseres og perspektiveres:' ! ' Kejserens Ven: Str. 2, 12 i•: • ,-.,••. Kejserens Yndling: Str;;4,5, (hvad;Digteren var); •; .- Str. 7 (hvad Ho Chih Chang er). Latteren, der ikke er nogen virkelig Latter: •
TOM KRISTENSENS LYRISKE STIL 95 Der er ogsaa stor Perspektivkraft i en Gentagelse som denne: Virkningen er den samme, men Aarsagerne vidt forskellige: Str. 17 Den vuggende Baad sejled stille paa Søen blandt Flaader af Lotus og skilte dem ad — Str. 31 Et Nu, — og han styrtede baglæns i Søen blandt Flaader af Lotus og skilte dem ad. Eksemplet viser, hvor „kinesisk" TK i Virkeligheden er blevet, den stoisk-kyniske Iagttagelse, der indirekte jævnfører Manden med Baaden, tilkendegiver Despekt for Mennesket, den enkelte. Man erindrer fra En Damper, en Djunke, en Sampan: p. 260 Men den, som skal drukne, maa drukne, det fordrer de rindende Strømme. Man lukker ej Brønden for Barnet. Man lærer ej Barnet at svømme. Endelig kan nævnes Afsnits-Korrespondance som: Str. 1 Den lysklædte Skare brød ind gennem Krattet — Str. 9 Den løsslupne Skare brød ned ad en Skraaning — og Strofekorrespondance (retorisk-emfatisk) som: Str. 21 I drikker, —: Str. 22 I drikker,— Vi kan da resumere vore Iagttagelser i denne Periodes Stilkompleks saaledes: den ekspressionistiske Arv traf vi foruden i Djunker og En Morgen i Peking kun sporadisk (visse onomatopoietiske Eksperimenter). Den før saa udprægede Kolorit er nu stilnet betydeligt af (cf. Hallar's Beregninger af Farveprocenten: F 2,47 %, P 1,41 %). Hertil kommer, at det beherskede, urokkelige kinesiske Temperament sætter sit Præg paa den dynamiske Teknik, hvilket igen vil sige paa Verbalismen, der her er langsom, sindig, ofte ligefrem retarderende. F's dynamiske Favorit-Verbum var slynge (cf. Titeldigtet), for P maa vi sætte et ganske andet, nemlig flyde. Det vil igen sige, at voldsom Aktivitet er afløst af rolig Passivitet. I Stedet for springe siges nu glide, i Stedet for jage siges trisse, i Stedet for hvirvle siges krybe etc. etc. Nogle Henvisninger til denne indolente Verbal-Teknik, der tydeligt afslører Digterens akklimatiserede Temperament: flyde p. 191, 199, 203, 217, 225, 234, 259, 265 (bis), 276, 289. hvile p. 241, 249 (bis), 255, 256, 264, 295. drive p. 273, 280, 281, 289, 291, 295.