Danske Studier 1948

PATIENTSPROG 133
Pag. 52 citeres P. F. Rist som kilde for tykøret (= tunghør). Her som
osse i reglen ellers stammer Rists nordsjællandskheder fra Junges nordsjæll.
ordbog; DO. har for resten ordet allerede fra 1643. Det ser lidt
underligt ud, at flertalsformerne av øre drøftes p. 53 uden henvisning til
retskrivningsordbogen. Det jyske Blonner om flimmerskotom står, trods
forf.s påstand, hos Feilberg, men under den mere almindelige form
blåne (osse DO.). Tap = drøbel p. 59 er velkendt, se DO. I. Tap 3.1
med henvisninger (bl. a. til ganetap).
I reglen er man enig med forf. i hans angivelser av ords brugbarhed i
nutiden, men næppe mange vil skrive under på, at brystsygesanatorium
„endnu ret hyppigt" bruges (p. 64), og hvordan formen bakcille p. 146
kan betegnes som sjælden i vore dage, er mig en gåde. Om udtrykket
ligge (syg) i sin mave, som dr. Borries er lidt knotten på, kan henvises til
talrige ærværdige eksempler DO. bind IX sp. 12 3lf . Udtrykket rigdomssot
(p. 74), som antages at stamme fra O. L. Bang (1788—1877), er måske
betydelig ældre; et fingerpeg herom synes at foreligge i Th. Kingos
skæmtedigt til Luxdorph 1684: Lyxsdorph har hat ont af Svaghed med de
rige (Saml. Skr. I. 305; svaghed er jo et gammelt eller dialektalt udtryk
for sygdom, se DO.). Den overdådige form rivvelsbensben, som forf.
antager for en spøgefuldhed, kan være „ægte", idet revelsben olgn., som
forf. selv er opmærksom på, har specialbetydningen „ribbenssteg";
en sproglig parallel har vi i dialektordet trætræsko (DO.). Det p. 83 nævnte
Jomfru Jensen om influenza er såre almindeligt i folkeligt sprog, men vist
altid spøgende; jyderne har en anden omtydning: Fly ve-Jens.
Støvmoeren (— stifmoderen) om koldfeber synes naturligt at forklares
som indeholdende en sammenligning mellem en ublid stedmoder og
feberen, der gang på gang gennemryster patienten. Kanniser (p. 86) om
filipenser må være dialektal slang; vi har en form av ordet karnis (se
DO.). Udtrykket ligge igennem — pådrage sig liggesår er velkendt (DO.
ligge 27 med henv.). Lungeslag søges p. 88 forklaret på en ny måde, idet
det hævdes, at menigmand i reglen ikke giver sig af med at betragte
snitfladen av overskårne lunger; det er nu ikke korrekt, idet lunge
bl. a. indgår blandt ingredienserne til finker og desuden udskæres til
fx. kattefoder; m. h. t. betydningen av slag i denne forbindelse kan henvises
til DO. I. Slag 9.2.
Så er der det drilagtige slangord bøsse (p. 97) om mandlig homoseksuel,
som dr. Borries ikke prøver at forklare. Jeg vover et forsøg: „bøsse"
er et synonym til baglader, et andet slangudtryk for mandlig homoseksuel
svarende til, at en biseksuel er en dobbeltløbet. — Det tilsvarende
hunkønsord knop savnes hos forf.; oftest optræder det vist i ssgs. (de er)
knopveninder, et ord, der i litteraturen optræder hos Gustav Wied
(Fædrene æde Druer —. 233), og som snarest må forklares som en variant
av det ligeledes gængse og mere gennemskuelige gnubveninde, gnubber.
— P. 98 savnes det jyske hverken (DO. II. 3) om hermafrodit.
Man har en mistanke om, at det er dr. Borries's lærde meddeler og ikke
patienten, der er galt avmarcheret, når det p. 110 meddeles, at den syge
mente at have fået et drejl (o: dræn) sat op, for vedkommende har vel
blot brugt den almindelige landlige form et drajn (bogstavret udtale av
eng. drain), der så er blevet misopfattet.
Der er intet hold i forf.s antagelse p. 113, at der består den forskel,