Danske Studier 1948

60 . . GUDMUND SCHUTTE:
Videre, — storslåede Lejrpladser plejer ikke at være,Minder om et
Folks Urhj em, selvom de nok kan forefindes, hvad Kimbrerborgen i
Himmerland viser. Det er. naturligere at opfatte dem som Vandringsspor;
Tacitus omtaler.jo.udtrykkelig disse i.castra" i Forbindelse med
den store Udvandring. En sådan. Lejrplads var som .nævnt netop ;Oprindelsen
til Byen Tongern.; : • . ,. . , . •:
Endelig,. — hvis Kimbrerne havde indehaft den vestre Elbbred,
vilde de År ,5 være bleven Undersåtter,av Romerriget, hvad enten
automatisk ved fredelig Underkastelse som.Chaucher og: Cherusker,
eller efter blodig: Modstand . som Langobarderne. Det yilde romersk
Ærelyst og Hævnlyst.næppe have .undladt at bogføre. Selv en,liden
Ydmygelse vildeværet velkommen at, notere, når den var påtvungen
det Folk, der havde bragt det stolte. Rom til Undergangens Rand. Men
i Vellejus' Liste over underkuede Folk glimrer som nævnt Kimbrerne
kun ved sin :FraværeIse. Der findes i Virkeligheden. intetsomhelst
positivt Spor av de nordlige Kimbrers i Indlemmelse i Riget. , ,.
Altså på.hele 5 punkter er.Weibulls Textlæsning i .Strid med de
faktiske Forhold. Det må kaldes en ualmindelig slet motiveret Påstand.
.'. .;!:•. -.il. . .•.•".::.••' •• ,•'.•• ••');• .;.•:.'•• .••••/
Grækeren Ptolemaios fra Alexandria med sin „Geografi"y udgiven
c. 150.e.Kr.,står som den klassiske Kartografis Højdepunkt og Fuldr
endelse, idet han av. talrige Enkeltkort sammentømrer sit Verdenskort,
et. Storværk, som vi må ,bøje os for med Højagtelse. Også• i Enkeltheder
bringer han øget Viden:på vort særlige Studiefelt, Synskresens
nordlige Yderzone, nemlig på den østbaltiske Færdselslinje, idet han
optegner Navnene på 6 : skandinaviske- Folkestammer.. og kender
Finnernes Navn i den.gottonske:Form Finnoi, der er yngre end det hos
Tacitus overleverede Fenni. ;.••': : } • . : . , , . ;.
•Man kunde altså, forlods gættepå, atden ptolemæiske Korttegner
også kunde have evnet at tegne et fremragende Kystkort over det nuværende.
Danmark. Men dette vilde dog være en forhastet Slutning.
Er Korttegnerens Fortrin fremtrædende,- så er hans Fejl det ikke minT
dre, og det netop, rhvor det gælder Enkeltheder i Nordzonen.
For-det første har han ligesom Plinius en uudlignet Modsætning
vedrørende Overleveringerne om Øer i Nordhavet. Hans Kystkort
viser de skandiske Øer som små.av Omfang, T- deniStørste mindre end
Jylland —; og liggende ud mod et tomt Nordhay. (Denne Fremstilling
synes at pege tilbage på det ved Flådetogtet År 5 udførte Kort);