Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
GULDHORNENES BILLEDER 7<br />
Giulianova 1 . Og endelig træffes liljen på en sølvskål fra Albanien 2 ,<br />
i Rusland 3 og på terra sigillata fra Trierområdet 4 .<br />
Af større interesse er dyrefigurerne, hvoraf flere er ret besynderlige.<br />
De små indpunslede firbenede dyr er kun angivet med eet forben og eet<br />
bagben. Det er en almindelig fremstillingsform, der også findes på<br />
spangehjælmene og forekommer i presset blik flere gange i det fjerde<br />
århundredes germanske kunst 5 . Fisken findes som nævnt på en fibula<br />
fra Eidesten i Norge, men også på spangehjælmene. I ganske samme<br />
form som på hornene har vi den i tynd forsølvet bronzeblik med huller<br />
i kanten til påsyning fra en alamannisk grav 8 .<br />
Hjorten i runehornets øverste og hinden i dets andet bælte er omgivet<br />
med dobbelt kontur. Til grund herfor ligger ifølge Mackeprang en<br />
speciel indramningsteknik med en lille ophøjet skraveret kant; den<br />
er særlig hyppig i folkevandringstiden og stammer fra provincialromersk<br />
kunst. Gjessing 7 sammenligner den dobbelte kontur med den tynde<br />
guldtråd, der findes om påloddede masker på Gratianmedaljen fra den<br />
store guldskat fra Szilagy-Somlyo i det gamle Dacien. Hjorte forekommer<br />
iøvrigt ikke sjældent i jagtscener; t. eks. findes de på terra<br />
sigillata og på spangehjælmene 8 .<br />
Slangen er meget fremtrædende på det lange horn, både i relief og<br />
indpunslet; et par ejendommelige figurer findes også på runehornet.<br />
Trods deres karakteristiske form er det imidlertid ikke let at finde<br />
paralleler til dem, selvom slangemotivet er almindeligt nok i tidens<br />
kunst. Størst lighed frembyder billeder på skotske sten nogle århundreder<br />
senere! 9<br />
De sammenhængende hestekroppe i runehornets tredie bælte er et<br />
fællesgermanske motiv. Mackeprang sammenligner det med et sølvbeslag<br />
til en sværdskede fra Vejen i Norge 10 . Her genfindes takkerne på<br />
1 E. v. Ubisch og O. Wulff i Jahr. d. Kgl. Preuss. Kunstsamml. XXIV (1903).<br />
2 Gjessing a. a. fig 9. 3 Minns a. a. fig 11; jfr. Izvestija for 1901 s. 109 fig 4<br />
(sølvfibula af skand. type.) * Materialen zur røm.-germ. Keramik. I. (1914) tvl.<br />
VIII, 18. 5 R. Beltz: Die Alterthtimer d. Grossherzogtums Mecklenburg-Schwerin<br />
(1910) I. 347. — Tvl. 63,8 b. viser en smykkeskive fra Haven med et vildsvin,<br />
der ganske ligner runehornets. Jfr. iøvrigt Salin a. a. fig 418 (Thorsbjerg) 421 (Danmark).<br />
6 Walter Veeck: Die Alamannen in WUrttemberg (1931) Tvl. 46. B. 6<br />
(Pfullingen II). ' a. a. 273. 8 Det diende kid. findes t. eks. på et stenkors<br />
fra Drosten ved Set. Vigeans, Forfarshire. Sammen med en fugl, der hakker på en<br />
fisk. (Stuart, nedennævnte arbejde I LXIX.) 9 John Stuart: Sculptured stones<br />
of Scotland I—II (1867) Tvl. LXXXIII, men især II. Tvl. 25. Den sammenrullede<br />
slange på runehornet t. eks. II. PI. CII. 10 Mackeprang a.a.figl4 (= Salin fig 340).
Change language