09.09.2013 Views

Danske Studier 1948

Danske Studier 1948

Danske Studier 1948

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

132 FRA SPROG OG LITTERATUR<br />

Det skal ikke bebrejdes forf., der jo har skænket os så omfattende en<br />

samling • udtryk, • at hans aksplukning ikke har ribbet marken aldeles,<br />

fuldstændighed i den slags sager er jo umulig, men nu og da føler man<br />

trang til at give sit besyv med.. Man konstaterer med: svag undren,, at der<br />

i det fortræffelige avsnit- ^Sygdom i Almindelighed" ikke er.levnet plads<br />

til værk med ssgr. som hovedværk (kendt fra Harpestreng til Espersens<br />

ordbog, altså folkeligt), og-tandværk, og ligeledes studser man over, r at<br />

dr. Borries med sin.sjællandske fortid pike skulle have oplevet udtrykket<br />

„jeg er gal i benet" (DO. II. gal 5 har fra Moth: „en gal tand" og giver<br />

desuden dialektstof fra alle egne av landet). Gængs talesprog er ligeledes:<br />

„ih, hvor det arbejder i den tand". Forf. anfører med rette betegnelser for<br />

lidelser som „en Mavehistorie" og \,Vrøvl med Maven 11 ; hertil kunne føjes<br />

„have kludder med sin mave". Et pludseligt (lettere) .sygdomsanfald omtales<br />

som et rap (DO: III. Rap 2.2), et smæk (II. 5) eller en snert<br />

(I. 4.2). Under „Svimmelhed" p. 49 savner man det dagligdags rundiosset.<br />

Fra Roskilde-egnen kender jeg ordet en vat om (finger)blomme,<br />

pulpa (jf. Molbechs dialektleksikon, som ikke er .opført i litteraturlisten);<br />

skulle dr. Borriés mon ikke have hørt det?, ; .. ••<br />

Pag. 84 nævnes „den kolde", men ikke koldesyge, et ældgammelt, endnu<br />

hos Feilberg noteret navn (se DO.). På samme side,hævdes, at-< „man<br />

mangler et dansk Ord for Byldens Indhold, : Pusset". Det slår ikke til;<br />

idet man har rør (rimende på „stor"; se VSO. og.Feilb.: vårbyld), men<br />

glosen er vel nu i det. store og hele avlægs. Sammen med nævnelsen av<br />

blase om blære (p. 86) havde det været rart med en udredning av, hvorledes<br />

dette ord forholder sig til synonymerne blist, blegn og (brand-,<br />

brænde)vable (ofte: vabel);lor mig ser det for øvrigt ud, som om „blase"<br />

ikke er slet.så overflødigt, som forfi vil, idet jeg ville bruge „blase" om<br />

blank,, vædskefyldt blære, fx. efter varmepåvirkning, i modsætning til<br />

„blegn" eller., „blist".- Foruden . vandmand: om mandlig patient med<br />

vandladningsbesvær. (p. 139) høres osse blæremand. Jeg vil. slutte denne<br />

opregning; av småundladelsessyndérmed det udmærkede „han har godt<br />

lægekød (DO.)", i sjællandsk,oversættelse::„godt,te/esuZ". o: er hurtig til<br />

at heles efter blessurer. Sluttelig, bemærkes; at en del yderligere-sprogstof<br />

vil kunne findes i mit skrift „Slang" (<strong>1948</strong>), og endnu.meget mere<br />

trives i folkemunde uden at være ført til bogs endnu. :• . •••'<br />

. -En del av,

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!