Danske Studier 1948

DANSK SLANG 111
påkommende tilfælde ved en tilføjelse nærmere angive hvilken slanggruppe
man just sigter til.
Kaj Bom omtaler også ordet jargon og påviser særdeles overbevisende
at „jargon-begrebet synes at være det mest vage og uldne av
alle de størrelser, der her er genstand for drøftelse" (p. 14). Som videnskabelig
terminus bør det sikkert undgås.
Vi vender tilbage til „speciel slang" og nævner videre skole- og studenterslang,
familie- og klikeslang (hertil vel pensionatsslang) og
ender med spørgsmålet hvor lille et slangmilieu kan være? Efter vores
tilløb til en definition skulde der principielt ikke være noget i vejen for
at en enkelt person kan have sin private slang, og Otto Jespersen tager
da også .konsekvensen heraf og betegner Mrs. Coleridges fantastiske
private sprogdannelser som „individuelt slang" („Menneskehed, &c."
p. 148).
Her er vist også stedet til at nævne at slang ofte har en særlig
karakter af at være et slags frimurersprog. Det gælder visse typer af
skoleslang, fx Herlovianersproget (omtalt af Bom p. 25), som kun er
for indviede. Specielt i sådanne tilfælde vil den slangtalende føle en
vis overlegenhed overfor dem der kun kan bruge normalsproget. Han
hører til og føler sig solidarisk med den gruppe der behersker både
normalsproget (som han føler sig hævet over) og slang. Der findes
exempler på dannelser ved hjælp af endelser hvis eneste opgave er at
angive at det pågældende ord er slang, således bl. a. det såkaldte
Oxford-e/'. Som oftest tilføjes denne endelse til en forkortet form af det
ord der skal erstattes, fx brekker fra breakfast, footer fra football, leccer
fra lecture etc. Men i enkelte tilfælde — ved enstavelsesord, der ikke
giver nogen mulighed for forkortelse, og andre ord, hvor en forkortelse
vilde føre til misforståelse — føjes endelsen til et normalsprogsord,
fx Deaner fra Dean og canoer fra canoe. Her har vi virkelig slang i renkultur,
afvigelse for afvigelsens skyld. Endelsen -o, der også kun har
den funktion at danne slangudtryk, forekommer i mange tilsvarende
dannelser i både fransk og engelsk.
(3) Det psykologiske synspunkt.
Når man lægger vægt på at slang er bevidst afvigelse fra sprogbrugerens
normalsprog, er det let teoretisk at skelne mellem almindeligt
talesprog, dialekt og fagsprog på den ene side og slang på den anden,
men da sprogfølelsen — et psykologisk moment — indgår i karakteri-