Danske Studier 1948

DEN KLASSISKE NORDLANDSSKILDRING 55
manien (Skandinavien gælder jo som 0), og hvor skal vi nu søge den?
På Hannovers Kyst findes ingen nævneværdig fremspringende Halvø.
Den eneste sådanne, som udgår fra Germaniens Kyst, er netop Jylland.
I Virkeligheden modsiger Strabon altså sig selv. Kimbrernes
Stedfæstelse på Hannovers Kyst er uforlignelig med den fastslåede
Kendsgerning, at de boer på en Halvø.
Yderligere skulde Kimbrerne efter deres Stedfæstelse hos Strabon
jo År 5 være blevne Undersåtter av Rom. Men dærom savnes ethvert
Vidnesbyrd. Ja, Strabon modsiger sig selv, når han lader dem sende
Kejseren sin helligste Offerkedel som Gave, thi denne Handling røber
dem som uavhængigt Folk udenfor Roms Grænser, se under B.
Den spansk-romerske Geograf Pomponius Mela udgav sin „Chorografi"
i 30erne eller 40erne. Hans Nordlandskildring er lignende vag som
Strabons, umulig at tegne Kort efter. Men han kender dog Codanus
sinus, det nyopdagede Østhav, som ligger „super Albim", dvs. nordøst
for Elben, III, 31. -anus er latinsk Endelse; Navnet er altså gott. Cod.
Det genfindes i hollandsk het kwaade Gat, Kattegat. Det tyske Ord
kot, „Snavs", har ifølge Kluges „Etym. Worterbuch" de højtyske
Former kot, kwåt, kat, nederlandsk kwaad. Melas Cod medomfatter
Østersøen, thi dæri ligger „Øen Codanouia" dvs. Skandinavien, og
det strækker sig helt hen til Sarmatien dvs. Østeuropa, III, 54, 55.
I Cod boer ifølge Mela Kimbrer og Teutoner, III, 32. Disse Ord
lader uklart, om de boer på en Halvø eller en 0. III, 54, hedder det om
Teutonerne, at de boer på „Øen Condanouia."
Cod skildres III, 31, som et Havområde, stærkt udsat for Tidevande.
Hvad der i det ene Øjeblik er tør Landjord, er i næste Øjeblik overskyllet
av Vand. Denne Skildring bruges av Weibull til at stedfæste
Kimbrerne efter, 1934, S. 92; de menes at bo ved det vestslesvigske
Vadehav. Hans Logik er mildest talt mærkelig. Enhver veed, (hvad
Weibull selv medgiver), at Melas Skildring av Cod er gal, da dette
Havområde ikke har nævneværdige Tidevande. En slig gal Skildring
er selvfølgelig ubrugelig som Holdepunkt for etnisk Stedfæstelse.
Den romerske Geograf Plinius med „Historia naturalis" fra 77 e. Kr.
kendte Germanien av Selvsyn, havde bl. a. været ved Nedre-Elben.
Han repræsenterer et avgjort Fremskridt, selvom heller ikke han giver
en Skildring, der er mulig at tegne Kort efter. Det kan se ud til, at
han har øst flittig av Rapporten fra det romerske Flådetogt.
Plinius kender 23 Vesterhavsøer, tildels med romerske Navne;