Danske Studier 1948

POESIENS MISSION OG AAGE KABELL 33
løsrevet citat kan virke poetisk, maa det være berettiget at anføre
det som et eksempel paa poesi; ja, det maa endog være at foretrække,
naar hensigten, • som i dette tilfælde, er at belyse et ganske specielt
fænomen; man er da mere sikker paa, at det poetiske indtryk beror paa
det citerede og ikke paa konteksten. I øvrigt er der ingen grund til
at mene, at Oehlenschlagers havfrue er mere poetisk end Frimanns,
fordi hiin skylder én større digter sin eksistens.
Da jeg opfordres dertil, skal jeg ikke gaa uden om en sammenlignende
vurdering af de to digte, selv om jeg nok synes, at det var
muligt at finde noget mere egnet til et saadant fofrhaal end et naturbeskrivende
digt og en romance.
Lad os da se, om Frimanns digt har kvaliteter, der kan taale en
sammenligning.
Over for K. maa jeg fastholde, at det ikke er uden betydning for
et naturbeskrivende digts virkning, hvad det beskriver. Skildringen af
et poetisk landskab rummer mere poesi end en i kunstnerisk henseende
lige saa god beskrivelse af et poesiforladt landskab. Saaledes er dette
noget romantisk dunkle og anelsesfulde skovinterieur poetisk i sig selv:
Men, denne skumle Stie — tør jeg mig den betroe?
Og denne Skov, som mørk en Labyrint afbilder —•
Hvor er jeg? her o Nat, kun dine Skygger boe,
Selv Lysets Glimt her mig kun mer forvilder.
Hvad rasler hist: — iil tyst, min Fod, bag dette Kiær I
Hvad er det Pladskende, Som Sivets Hvislen røber?
See, hvor høigrenet Hjort halv gaaer, halv svømmer der,
Nu Lyset, see hvor kneisende den løber.
(Poetiske Arbeider, 1788, s. 10—11).
Poetisk er ogsaa skildringen af slottet og byen, der spejler sig i søen.
Her er en verden, der paa en gang er virkelig og uvirkelig. (P. M.
83—84). Særlig føles kontrasten mellem den solide virkelighed og
dens usikre spejlbillede i det vers, hvor lom'en, der nærmer sig over
søen, opfordres til at vende om:
Ah! kom ei nærmere! ubudne Giæst, vend om!
Bye, Borg og Alt du ellers snart udsletter. (S. 5).
Det noget romantiske emne er som helhed poetisk: det forladte slot
— hvor Christian IV spøger.
Danske Studier 1948 3