Danske Studier 1948

POESIENS MISSION OG AAGE KABELL 39
digteren synes ofte at udfylde et metrisk skema, som det bedst kan
falde sig. Ganske vellykkede er et par strofer som disse:
See hvilken Kreds I — den Egn, som her omfavner mig,
Nu klæd i Sommerdragt, hvor riig paa Yndigheder 1
Du Kongens Fødested, o hvor høitidelig
Du hæver dig! — hvor stolt du dig udbreder!
Hvad Under, du min Egn, af fordums Konger nød
Saa høi en Gunst — til dig de længselfulde iilte,
Saasnart du aabnede dit blomsterstrøede Skiød,
Da rolig de i dine Arme hviilte.
(S. 2).
Den frie rytme og enj ambementerne, der bryder det stive skema,
udtrykker digterens lette begejstring. Den sidste linie i anden strofe
har en rolig rytme, der svarer til indholdet.
Den omtalte nymfe skrider ogsaa frem i harmoni med versets rytme:
Tidt staaer din Nymfe op, og for at skue dig,
Høibrystet frem paa langsom Bølge glider.
(S. 19).
Men andre steder støder den naturlige talerytme og det metriske
skema an mod hinanden paa disharmonisk maade:
Jeg gaaer i Kongens Spor — paa denne Blomster-Vei
De gamle Fridriker, de gamle Ghristianer
Den blide Aftenstund mon her de vandred ei
Og Haand i Haand med andre Julianer.
(S. 2).
Man kan vælge at lade talerytmen sejre, hvorved verset bliver
disharmonisk og kommer i strid med det harmoniske indhold, saa
dettes virkning svækkes. Ogsaa versets suggererende evne forringes
(jvf. nedenfor). Eller man kan lade metret gaa af med sejren, saa at
nogle ord forvrænges, — og et forvrænget ord virker disharmonisk
paa grund af sin uklarhed —, det opfattes ikke med samme lethed
som et normalt udtalt ord. Afstanden mellem talerytme og metrum
er i hvert fald her for stor til, at en tilfredsstillende tilpasning mellem
dem kan finde sted.
Det er næppe nødvendigt at gaa videre med sammenligningen af de
to digte. Resultatet bliver, at „Friderichsborgs Egn og Udsigten fra