Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
GULDHORNENES BILLEDER 3<br />
område netop var særlig guldrigt. Hornene er fra Sydrusland, selv om<br />
der ikke er nogen slående lighed i form mellem dem og de sydrussiske;<br />
de nærmeste paralleler må søges i visse ungarnske horn fra det 9—12<br />
århundrede 1 . Men drikkehorn er meget almindelige i sydrussiske grave<br />
og var et værdighedstegn bl. a. for skyterkongen.<br />
Overfor dette anfører Mackeprang med rette, at indpunslede ornamenter<br />
ikke er så sjældne, at deres forekomst på hjælmene beviser en<br />
samhørighed mellem disse og guldhornene. Pressede relieffremstillinger<br />
kan ikke teknisk sammenlignes med paloddede figurer. Hjort, fisk<br />
og fugle er almindelige motiver i folkevandringstiden og deres lighed<br />
med hornenes iøvrigt ikke slående. Heller ikke fuglen på fisken, rosetter,<br />
stjerner og lign. er afgørende.<br />
På den anden side kan de arkæologiske beviser for hornenes nordiske<br />
oprindelse heller ikke siges at være tvingende. Ganske vist kan<br />
man henvise til nordiske paralleler, men de anførte genstande er ingenlunde<br />
udelukkende nordiske. De findes også andetsteds. Hornenes<br />
form t. eks. i romerske glashorn 2 . Og med hensyn til motiverne har<br />
Gjessing sikkert ret i, at de fleste ikke er af nordisk oprindelse og heller<br />
ikke kan påvises andetsteds i Norden. De eksempler, Mackeprang nævner,<br />
er kun få og beviser intet, hvilket vil fremgå af det følgende.<br />
Det er heller næppe rigtigt, at hornenes motiver er så almindelige,<br />
at de ikke må kunne sige os noget om hornenes hjemsted. Mackeprangs<br />
påstand herom er ganske vist ved at blive et dogme 3 , men noget bevis<br />
for dens rigtighed har han ikke ført.<br />
Grunden til denne tilbageholdenhed er måske, at Mackeprang anser<br />
billedernes overlevering for så dårlig, at det ikke lønner sig at drage<br />
sammenligninger mellem dem og andre af samtidens oldsager. Dette<br />
siges direkte om udsmykningen på det lange horn 4 . Som bekendt er<br />
hornene kun bevaret i afbildninger. Det lange horn (fundet i 1639) er<br />
beskrevet af Ole Worm i hans bog De aureo cornu (Om guldhornet) fra<br />
1641, og her findes også den eneste afbildning, der direkte er tegnet<br />
efter dette horn (fig. 1). Mens Worms beskrivelse er udmærket, er<br />
det ledsagende stile desværre ret mangelfuldt. Nogle rettelser til<br />
stikket er givet af Jørgen Sorterup i 1717 5 .<br />
1 J. Hampel: ARerthttmer d. friihen Mittelalters in Ungarn (1905). II 889 ff<br />
III Tvl. 532 ff. 2 se t. eks. Germania Romana Bd. V (1930) Tvl. XIX 5. 3 saledes<br />
t. eks. hos Skjerne a. a. * Mackeprang a. a. 73 ff. om billedernes overlevering.<br />
6 Nogle få og korte Anmærkninger og Erindringer om . . . gyldne horn.
Change language