68 GUDMUND SCHUTTE Modprøve mi se, hvordan , alle- : Vanskeligheder opløser ,,sig som Dugg for> Solen, når vi istedenfor. indfører det ptolemæiske Kort, der forudsættes tegnet • på selve. Åstedet under dét romerske. Flådetogt År 5 e; Kr. ; ... ;••.,• .- ••-,
DEN KLASSISKE NORDLANDSSKILDRING 69 stemmer, at det ptolemæiske Kort veed Rede på Kimbrers, Charuders og Chalers Bopæle. 5. Strabon fremstiller den kimbriske Halvø som liggende vestenfor Elben. Hær findes i Virkeligheden ingen ænseværdig Halvø, der kunde fortjene at nævnes som Skillevæg mellem Have, således som det skeer hos Plinius. — Det ptolemæiske Kort lader dærimod korrekt den kimbriske Halvø udgå fra Landet øst for Elben og skille mellem to Storhave. 6. Strabon, Mela, Tacilus har ikke den svageste Anelse om den kimbriske Halvøs Form; Plinius har en Anelse, men dog kun ret ufuldkommen. — Det ptolemæiske Kort lader tydelig iagttage Fremspring som Blåvandshuk, Skagen og Djursland. 7. Strabon fremstiller Kimbrerne som boende indenfor den romerske Provins Germanien, hvad der modsiges av Strabons egen Meddelelse, at de sendte Augustus sin helligste Offerkedel som Gave; jfr. Augustus' Meddelelse, at de sendte ham Fredstilbud gennem Sendemænd. — Det ptolemæiske Kort viser Kimbrernes boende udenfor den romerske Provins Germanien. 8. Mela sætter Kimbrerne i Havbugten Cod, dvs. Kattegat-Østersøen ; den skildres som et Vadehav, hvad der er i Strid med Virkeligheden. — Det ptolemæiske Kort viser Kimbrerne boende ved Cod, men denne Havbugt har intet at gøre med Vadehavet vestenfor Sønderjylland. 9. Tacitus sætter Kimbrerne som „proximi Oceano", dvs. på fremskudt Plads ud mod Havet, men iøvrigt uden nogetsomhelst fast Holdepunkt for Stedfæstelsen. — Det ptolemæiske Kort sætter Kimbrerne tydelig som Himmerboer i Himber Sysæl. Om deres Grander Charuder og Chaler minder Hardboerne i Harthe Sysæl og Hallingerne i Hallæ Hæret. 10. Mela og Plinius taler om Øer i Havbugten Cod, men uden nogetsomhelst Holdepunkt for Øgruppernes Placering. — Det ptolemæiske Kort viser tydelig tre sondrede Grupper, nemlig den saxiske sydvest for den kimbriske Halvø, den alokiske nord for Halvøen, og den skandiske øst for den. Den store Skandia lader i Atlashåndskrifterne tydelig erkende Skånes Form, — en Vestkyst skrånende mod Sydøst, en Sydkyst i Retningen Vest-Øst, og en Østkyst skrånende mod Nordøst. Fremspring som Kullen, Skanør, Hjørnerne ved Ystad og Kristianopel iagttages.