Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
POESIENS MISSION OG AAGE KABELL 23<br />
den hede Fødsels Fryd: Is i min Rus!<br />
Thi lig en Nattebrises Dødvindssus<br />
Hovmod og Trods om Blomstens Bæger spøged:<br />
i samme Nu var Blad og Stængel krøget,<br />
min Blomst var brudt,<br />
min Knop var død,<br />
en Snevold over Kunstnervaaren føget.<br />
Meget oplysende om dette forhold er Paul la Cours „Fragmenter af<br />
en Dagbog", specielt kapitlet „Upersonlighed".<br />
Jeg vil da mene, at den del af glæden over vanskelighedernes overvindelse,<br />
der er poetisk, kan forstaas ud fra de synspunkter, der er<br />
fremsat i „Poesiens Mission", mens K's teori ikke giver nogen forklaring<br />
paa den umiddelbare oplevelse af poesien hos det store flertal,<br />
der hverken er kunstnere eller æstetikere.<br />
K. ønsker at vide, om poesien med sin mission forpligter nogen<br />
skabende kunstner til at skabe og til at meddele sig, og de offentlige<br />
kasser til at understøtte denne meddelen-sig, og spørger om, hvad<br />
der har bevæget mig til at se bort fra denne grundlæggende problemstilling.<br />
Jeg har søgt at fastslaa, at oplevelsen af poesi i videste forstand<br />
— i liv og kunst — er nødvendig for sjælens trivsel. Det er da poesiens<br />
mission at nære vor aand og give den livskraft. Men selv om poesien<br />
er en værdi, følger jo ikke nødvendigvis, at enhver, der er i stand<br />
til at frembringe den, ogsaa er forpligtet til at gøre det, ligesom det<br />
ikke er givet, at evnen til at lave støvler — sans comparaison — er<br />
forbundet med en tilsvarende pligt. Et spørgsmaal af den art vedkommer<br />
forholdet mellem individ og samfund og maa ses i en større<br />
sammenhæng, saaledes at det ganske falder uden for min bogs rammer.<br />
Det samme gælder det offentliges understøttelse af kunsten. Det er et<br />
politisk-etisk spørgsmaal, som har stor interesse, men maa behandles<br />
i en helt anden sammenhæng.<br />
K. spørger endvidere om, hvorledes jeg tænker mig at faa plads<br />
i systemet til den udvidelse af kunstnydelsen, et historisk studium<br />
af poesien giver læseren, eller til den bekendte forskel i smagen hos<br />
en skolet og en uskolet læser.<br />
Først maa det siges, at et historisk studium af poesien ogsaa kan<br />
være i stand til at forstyrre den umiddelbare poetiske oplevelse og<br />
erstatte den med en videnskabelig tilfredsstillelse. Men som helhed<br />
tjener studiet poesien; det giver større forstaaelse, og forstaaelsens