09.09.2013 Views

Danske Studier 1948

Danske Studier 1948

Danske Studier 1948

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

INDSIGELSE MOD EN AVHANDLING OM JOHS. V. JENSEN 143

F. P. underbygger sin hypotese. Det væsentlige blir derfor ikke her at

redusere F. P.'s argumenter in absurdum, for det reduserer de sig selv til

for enhver tænksom læser 1 . Det er derimod af betydning at påvise det

uholdbare i den letkøbte „litteraturforskningsmetode" der her er anvendt,

og som trods sine åbenbare mislige resultater ovenikøbet har nydt fremme

i vort fornemste litteraturvidenskabelige tidsskrift.

— „Johannes V. Jensen har selv tydeligt tilkendegivet at være paavirket

af Grundtvig", skriver Fals. Ped. indledningsvis uden af gode

grunde at angi noget kildested. Der foreligger fra Johs. V. J.'s hånd

dog kun lidet om Grundtvig: i essayet om Bissens digterbyster en kort

fysiognomisk karakteristik, ikke udelt sympatisk; i Himmerlandshistorierne

parodieres Grundtvig direkte i fortællingen om Andreas

Olufsen; endelig findes der i Den ny Verden et essay om Grundtvig og

Darwin. På forhånd skulde man mene Johs. V. Jensens syn på Grundtvig

højst kunde være noget lignende som Georg Brandes', så fjernt de begge

står ethvert kristent grundsyn. På min forespørgsel svarede Johs. V. Jensen

selv omtrent således: „Grundtvig har altid virket frastødende på

mig; hans voluminøse tænkemåde ligger mig ganske fjern ligesom det

roderi med kristendom og historie; jeg har aldrig søgt til Grundtvig".

Om det lille evolutionære Grundtvig-essay i Den ny Verden som F. P.

gør så meget ud af, udtalte Johs. V. Jensen: „•— har engang moret mig

med at skrive om Grundtvig og Darwin, — for at ærgre Højskolen".

Hermed kan vi visst forlade myten om Grundtvigs store betydning for

Johs. V. J.

— Derpå hævder F. P. at Grundtvig og Johs. V. Jensen hade ret

ensartede fjender at bekæmpe, nemlig Rationalisterne: „Som ovenfor

sagt er der stor Lighed mellem de latinsk dannede Rationalister paa

Grundtvigs Tid og de fransk dannede paa Johannes V. Jensens Tid". —

Det er visst ikke her umagen værd at påvise det misvisende i denne

parallel. Det var først og fremmest den franske dekadence Johs. V.

bekæmpede; han har derimod aldrig været nogen fjende af det 18. årh.'s

sunde fornuft. Som frisindet oplysningsskribent knytter han jo netop

tilbage til Oplysningstiden, hvorom bl. a. hans hyldestdigt til Holberg

og hans essays om Swift tydeligt vidner.

— Efter et resymé af Grundtvig's „Nordiske Mythologi" erklærer

F. P. ikke desto mindre at „alt passer paa ham", idet han ganske overseer

„Aanden eller det væsentlige" i Grundtvigs kristne-heroiske tankegang,

der jo netop står i krasseste modsætning til Johs. V. Jensens

stærke antikristne og antimilitaristiske indstilling. Det der for F. P.

er indlysende og avgørende beviser, er i virkeligheden kun tilfældige

loci communes. En sammenligning mellem Johs. V. Jensens og Grundtvigs

anskuelser kunde naturligvis foretages, men det er ikke det der er

F. P.s hensigt; han vil hævde et påvirkningsforhold som ikke exis

ter er.

1 Ikke desto mindre finder også Orbis' egen anmelder i sin litteraturoversigt

1946 s. 314 nogle af F. P.'s iagttagelser overbevisende! Om selve emnet hedder det

her mærkværdigvis: „Man vidste, at der var nogen Forbindelse mellem den unge

Johs. V. Jensen og Forfatteren af „Nordens Mytologi" og „Rembrandt als Erzieher"

. . . Om delvis Idéfællesskab kan der nok tales".

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!