You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
GULDHORNENES BILLEDER 15<br />
Endelig findes de to mænd med firkanten imellem sig (det lange<br />
horns femte bælte) på en runesten fra Monk Wearmouth i England fra<br />
det 10. årh. 1 De holder firkanten på samme måde som på guldhornet,<br />
men i stedet for dyret er anbragt et kors under den (fig. 11). På<br />
Ockelbostenen i Gastrikland sidder to mænd overfor hinanden og holder<br />
mellem sig en rammefigur, hvori et mønster er tegnet (et bord?) 8 .<br />
Ligheden mellem denne gruppe og de to andre er dog ikke stor. Derimod<br />
træffes ikke sjældent på romerske og efterromerske sarkofager to stående<br />
mænd, der holder en tom firkant (navneplade?) mellem sig 3 .<br />
Den engelske fremstilling har sikkert her sin oprindelse.<br />
Mackeprang mener, den firkantede genstand er et' spillebræt. Det<br />
synes dog, som om dyret under det hører med til gruppen. Mon ikke den<br />
skal springe gennem firkanten, så vi har et cirkusnummer for os?<br />
Til de øvrige menneskelige figurer er ikke fundet paralleler af større<br />
interesse. Mackeprang anfører*, at den kalotagtige frisyre, som de<br />
fleste bærer, også findes på en gruppe af fynske bronzestatuetter, der<br />
netop kan dateres til folkevandringstiden eller germansk jernalder.<br />
Frisyren er imidlertid almindelig i klassisk kunst og kan t. eks. ses på<br />
Gundestrupkarret 6 . Halsringen på tvillingefigurerne i runehornets<br />
øverste bælte kan både være keltisk og nordisk. De to hornede figurer<br />
i samme bælte identificeres af Olrik med Odin (med ring, stav og spyd)<br />
og Frey (stav og segl). Sikkert er dette dog ikke. Ringen var før vikingetiden<br />
knyttet til UH (Atlakvida 30) og Frey (Skirnismal 21), og denne<br />
sidste fremstilles i vikingetiden med stort avlelem (Adam af Bremens<br />
historie IV, 26). Dog har seglen også været hans attribut 6 , og det kan<br />
nok ligne en segl i Vimosefundet fra folkevandringstiden 7 .<br />
På runehornets nederste bælte findes en person, der enten løber<br />
eller sætter sjn sko fast. Stillingen minder slående om Venusfremstillinger<br />
på terra sigillata, men Venus er nøgen 8 . Rytterfiguren på rune-<br />
1 G. Stephens: Handbook of the old-northern runic monuments of Scandinavian<br />
and England (1884); side 154. W. G. ColHngwood: Northumbrian Crosses (1927). 13.<br />
3 H. SchOck: <strong>Studier</strong> i nord. litteraturh. og religionshist. I (1914) 193 ff; fig 15.<br />
3 E. Le Blant a. a. side 11; 44; 48. PI. VIII; XII, XXI, XXXII etc. På et sarkofagdæksel<br />
i Museo del Conservatori i Rom ses en hund forfølge en hare under firkanten.<br />
(Fr. Gercke: Die christ. Sarcophagen d. vorkonstantin. Zeit. 1940 Tvl.<br />
38, 2). * a. a. 89. 6 S. Muller i Nord. Fortidsminder I, 2. (1891). 51 ff. 8 H. Jungner:<br />
Gudinnan Frigg och AIs harad (1922) s. 168 ff (Torvallafundet i Uppland).<br />
7 Mackeprang a. a. 90. Arbejdsmarken 1935 (side 91, fig 20). 8 F. Oswald og<br />
Davis Pryce: Introduction to the study of Terra Sigillata (1920) side 138.
Change language