Danske Studier 1948

POESIENS MISSION OG AAGE KABELL 45
Opponenten bestrider endvidere, at det egoistiske er upoetisk. Som
et eksempel paa egoistisk poesi citeres Davids salme 58,18:
„En Retfærdig skal glæde sig, naar han seer Herren; han skal toe
sine Trin i den Ugudeliges Blod."
Det er ikke et bevis paa, at noget er poetisk, at det findes i et digt,
og jeg maa for mit vedkommende sige, at jeg aldeles ikke finder
situationen poetisk. Maaske hr. K. kan se noget poetisk i den tanke
at vade rundt i sine fjenders blod, mig falder det svært, og jeg tror,
de fleste er saa vidt enige med mig, at det kan fastslaas, at en dybere,
almengyldig poesi ligger der ikke i disse linier. Den egoisme, der gives
udtryk for, svækker eller ødelægger efter min mening, hvad der ellers
kunde have været af poetisk i disse ord.
Som udtryk for selvhævdelsestrangen nævnes triumfbuen og triumfmarchen.
Jeg gensaa triumfbuen i Paris i sommer; den virkede paa
mig ved sin størrelse, sin placering, sine smukke linier; men den vakte
ikke nogen selvhævdelsestrang hos mig. Den kan jo nok ses som et
produkt af Napoleons selvhævdelsestrang; men han har jo dog ikke selv
gjort det kunstneriske arbejde ved dens opførelse. Triumfmarchens
skønhedsvirkning beror paa dens befriende værdi; den vækker følelsen
af at kunne nedbryde alle hindringer for vor sjæls, eller snarere vort
jegs frie udfoldelse, saa nogen egoisme klæber der ved den, men derfor
rummer den heller ikke den dybeste skønhed. Det, der er poetisk i
triumfen, er ens egen sejr, ikke de andres nederlag.
En almindelig henvisning til orientalsk poesi forekommer mig ikke
noget frugtbart diskussionsgrundlag; dertil kræves konkrete eksempler.
Endelig nævnes Kierkegaards Forførerens Dagbog. Hvad der findes
i dette værk af poesi, beror paa skildringen af den unge pige og af
hovedpersonens æstetiske forhold til tilværelsen; men den ligger ikke
i Johannes Forførerens kynisk-beregnende handlemaade; den er psykologisk
interessant, men ikke poetisk.
Det hedder endvidere hos K.: „Det er Poesiens Mission, at Digteren
erkender sin Kraft og saaledes netop bestyrker sig i sin Egoisme . .."
Her vil ogsaa jeg i min argumentation søge til Per Lange, idet
jeg spørger, hvad man da skal sige til dennes digt om Johannes
Ewald:
Hastig, for ikke at styrte
gik han mod flygtende Dage,