Kvalitetsrapport 2009 - Fredensborg Skole

• at lærerne oplever at de har flere redskaber til at takle elever/klasser med udfordringer af
forskellig art.
• at vi i hverdagen oplever bedre klassetrivsel.
• at antallet af elever, der oplever at blive mobbet, falder. (termometerundersøgelse)
Humlebæk Skole
Skolen har valgt at ansætte en leder for AKT og specialcenter, der har ansvaret for hele området
”Børn med særlige behov”. Lederen er specialuddannet indenfor området og er en af pionererne
inden for udviklingen af metoder i forbindelse med teorierne om læringsstile og de mange
intelligenser, som han har skrevet bøger om og holdt oplæg i både ind- og udland.
Til trods for vores høje socioøkonomiske indekstal har vi oplevet en række børn med behov for en
særlig indsats i forhold til ordblindhed, andre faglige problemer og trivselsproblemer af den ene
eller anden art. Som konsekvens af en meget lille tildeling af midler til skolen med udgangspunkt i
den socioøkonomiske faktor, var vi tvunget til at tænke nyt i forhold til at kunne løse et stigende
behov for et tilbud til børn med særlige behov. Derfor blev Henrik ansat. Det har været et kæmpe
løft for de af vores børn og forældre, der har det sværest, men også i forhold til problemer med
mobning og andre trivselsproblemer.
Lederen er praktisk udfører af AKT-opgaver (adfærd, kontakt, trivsel) og har samtidig et lederansvar.
En sådan kombination er ny, og der er stor opmærksomhed på, hvordan dette fungerer i
praksis blandt andet i AKT-foreningen.
Støttecentret er centrum for al specialpædagogisk indsats. I støttecenteret koordineres alle
indsatser for elever med særlige behov. Den specialpædagogiske indsats har af økonomiske
årsager indtil nu været målrettet læsning. Vi tilbyder her både ’Reading Recovery’-forløb og andre
individuelt målrettede læsetiltag. Fra næste skoleår har vi skåret i læsetilbuddene for at få plads til
særlige holdundervisning i matematik.
Holmegårdsskolen
Vores specialpædagogiske indsats falder i tre dele:
Specialundervisningen i dansk og matematik foretages af specialuddannede undervisere på
baggrund af indstilling fra lærerne på klassekonferencer og på baggrund af de test, der løbende
foretages. Undervisningen har dels forebyggende og superviserende karakter, når
specialunderviseren deltager i klassen, dels individuel, målrettet karakter, når den finder sted i
forbindelse med holddelinger eller i særlige kursusforløb.
Motorikundervisningen foretages på baggrund af indstilling fra klassens lærere fx på klassekonferencer.
Undervisningen finder sted i et særligt indrettet motoriklokale. Undervisningen har
karakter af målrettede kursusforløb.
AKT-indsatsen varetages af to specialuddannede lærere. Elever bliver tilknyttet AKT efter indstilling
af klassens lærere eller elevens forældre, og tilknytning forudsætter dels en vurdering på
konsultativt møde, dels en samarbejdsaccept fra forældreside. En elev der er tilknyttet AKT har i
startperioden to ugentlige lektioner i AKT, og kan ellers benytte tilbuddet efter behov, et behov der
kan vurderes af såvel elevens undervisere som eleven selv.
Alle vores specialpædagogiske tiltag har som formål dels at øge elevens udbytte af undervisningen,
dels at sikre elevens inklusion i klassen.
Vi har etableret klassekonferencer der er baseret på filosofien om reflekterende team, både for at
give en klasses lærere øgede muligheder for at inkludere de elever der har særlige behov, og for at
kunne prioritere, samtænke og målrette specialundervisningsindsatsen.
Dette initiativ har dels medført ændrede placeringer af skemaets specialundervisningspositioner for
at øge samtænkningen og inklusionen, dels ført til et øget samarbejde imellem specialundervisningens
og tosprogsundervisningens aktører, fordi de optræder sammen som reflekterende team.
Vurdering af indsatsen, herunder: hvordan kan vi se om det virker:
Det er en styrke at vi gennem en koordineret indsats får anvendt vores resurser optimalt. Vi kan i
de tagne test se at de berørte elever gør fremskridt i udbyttet af undervisningen, og vi kan se at vi
i de forløbne to år stort set har formået at inkludere alle elever i almenundervisningen.
Vi kan også se at vi har behov for en mere synlig styring af processerne gennem en etablering af
en tovholderfunktion for hver enkelt berørt elev, hvilket sker fra kommende skoleår.
Og så kan vi se at små grupper af specielt tosprogede drenge har behov for en rollemodelindsats
som ligger ud over, hvad specialundervisningen kan give. Derfor satser vi i næste skoleår på en
115