20.09.2013 Views

Kvalitetsrapport 2009 - Fredensborg Skole

Kvalitetsrapport 2009 - Fredensborg Skole

Kvalitetsrapport 2009 - Fredensborg Skole

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Der er store udsving i udviklingen af elevernes læsefærdigheder på de enkelte skoler.<br />

Endrupskolen, <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong>, Holmegårdsskolen, Karlebo <strong>Skole</strong>, Nivå Centralskole og<br />

Niverødgårdskolen har formået at udvide gruppen af sikre læsere og samtidigt nedbringe<br />

antallet af usikre læsere. Asminderød <strong>Skole</strong> har en positiv udvikling i antallet af sikre<br />

læsere og Baunebjergskolen og Egedalsskolen har en positiv udvikling i antallet af usikre<br />

læsere.<br />

Langebjergskolen og Humlebæk <strong>Skole</strong> har i år færre sikre læsere og samtidig flere usikre<br />

læsere. For Langebjergskolens vedkommende kan det have sammenhæng med, at der i 5.<br />

klasserne er en del nye elever samt elever med sammensatte vanskeligheder. På Humlebæk<br />

<strong>Skole</strong> har eleverne haft en hemmelig konkurrence om at blive først færdig med læseprøven<br />

– med det resultat, at de også fik en del fejl og fremstår som usikre læsere. Så<br />

dette viser, at det er væsentligt ikke at blot at se på resultaterne, men også at undersøge<br />

eventuelle årsager til disse.<br />

Årgangenes resultater over flere år<br />

Som vist i de forskellige skemaer, kan der være store forskelle på elevernes læseresultater<br />

på de forskellige klassetrin. De kan svinge meget fra år til år, og det kan være vanskeligt at<br />

afgøre, hvad svingningerne skyldes. Der kan være årsager både i og uden for skolen –<br />

elevsammensætningen, lærere m.v.<br />

Derfor er det interessant at følge den samme gruppe elevgruppe over flere år – og sammenligne<br />

deres resultater i de forskellige test. Det skal dog siges, at man ikke helt kan<br />

sammenligne resultaterne i de forskellige test, da de jo undersøger og viser forskellige<br />

læsefærdigheder. Desuden beskrives læsefærdigheder med forskellige kategorier i de<br />

forskellige test.<br />

Alligevel kan det være interessant at følge den samme elevgruppe i kommunen for at se,<br />

om deres læsefærdigheder udvikles som forventet i indskolingen og begyndende mellemtrin.<br />

De nuværende 5. klasser – et kig bagud og frem...<br />

Det er interessant at se på de elever, som i februar i dette skoleår er blevet prøvet med<br />

læseprøven LÆS5. Som tidligere nævnt har teksten en sværhedsgrad på lix 29 og passer<br />

derfor fint til læsekravene i 5. klasse.<br />

Kommunens samlede resultater i testen LÆS 5 for 5. klasse i februar 2010<br />

K1/K2 K3 K4/K5/K6 K7/K8/K9<br />

2010 61 5 24 10<br />

66% af eleverne på 5. klassetrin i skoleåret 09/10 har god læseforståelse.<br />

24% af eleverne har en nogenlunde læseforståelse, og kun 10% har en usikker læseforståelse.<br />

Det er interessant at se, hvordan denne elevgruppes læsefærdigheder har udviklet sig.<br />

Efter kommunesammenlægningen har vi indsamlet læseresultater fra eleverne i 1., 3., 4.<br />

og 5. kl. Så de tidligste resultater fra denne elevgruppe er fra maj 2008, hvor de gik i 3.<br />

klasse. De ser således ud:<br />

Kommunens samlede resultater i testen SL60 for 3. klasse i maj 2008<br />

A B<br />

Læser<br />

flydende<br />

(A+B)<br />

C D<br />

53<br />

Mangelfulde og<br />

opmærksomhedskrævendeafkodningsstrategier<br />

(E+F)<br />

E F<br />

2008 35,87 50,43 86,3 9,57 1,52 2,61 1,09 1,52

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!