Kvalitetsrapport 2009 - Fredensborg Skole

• samarbejde
• at forholde sig kritisk til kilder og materiale og uddrage ny viden
• kreativitet/innovation
• at formidle et stof
Projektarbejdet træner eleverne i discipliner, der i høj grad efterspørges af erhvervslivet i
dag og i fremtidens samfund.
Status
Resultat af projektopgaven*
2008
Socioøkonomisk
AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ
Samlet
indeks**
Projektopgaven
100,9 97,1 98,1 104,1 103,8 95,8 106,6 103,4 101,5 98,5
2010
Projektopgaven
7,4 6,7 7,7 9,0 8,2 6,9 9,2 8,9 9,0 7,5 8,1
2009
Projektopgaven
5,9 6,0 7,7 9,0 9,5 6,9 9,8 9,8 8,8 8,4 8,4
2008 5,0 6,3 6,7 8,0 7,8 7,2 7,8 8,0 8,1 7,1 7,4
* Det er frivilligt om eleven ønsker karakteren fra projektopgaven påført prøvebeviset. Tallene er kun for elever der har
valgt dette, i 2010 91,6% af eleverne.
** Det socioøkonomiske indeks giver et billede af skolens elevers socioøkonomiske baggrund. Jo højere værdi, jo mere
ressourcestærke.
Vurdering
Det er meget flotte karakterer, eleverne får i deres projektopgaver. Humlebæk Skole, Nivå
Centralskole og Endrupskolen ligger på forrygende 9 og derover og viser at den særlige
indsats man gør på disse skoler i forhold til projektarbejde også giver sig udslag i elevernes
resultater. Også Fredensborg Skole og Langebjergskolen har høje karaktergennemsnit år
efter år.
At arbejde projektorienteret kræver stor skolemæssig selvstændighed, struktur, kreativitet
og samarbejdsevner af eleverne. Kompetencer som mange tosprogede elever og elever fra
uddannelsessvage hjem ofte har sværere ved at tilegne sig. Derfor er det en særlig
udfordring for de skoler med en mere blandet elevsammensætning at lære eleverne at
arbejde projektorienteret. Nivå Centralskole, der har projektarbejde som en af deres
centrale indsatser, har sat sig for også at få de svageste elever med, ligesom Egedalsskolen
har et særligt fokus på udvikling af mundtlighed og projektarbejdskompetencer hos især de
tosprogede elever.
Undervisningseffekten
Ønsker man at sammenligne de forskellige skolers karaktergennemsnit skal der tages en
række forbehold. For det første er afgangsprøveresultaterne ikke socialt korrigeret, for det
andet kan der være forskelle i klassers og årganges elev- og lærersammensætning, der kan
give store udsving, uden at det siger noget om skolens kvalitet som sådan. Udregningen af
skolernes gennemsnitlige karaktergennemsnit i alle fag over fire år i tabellen ovenfor
kompenserer dog i nogen grad for det sidste.
Undervisningseffekten er betegnelsen for, hvor gode resultater eleverne opnår ved
afgangsprøven i forhold til, hvad man kunne forvente, når man tager højde for en række
sociale faktorer, som man ved spiller ind i forhold til elevernes uddannelsessucces.
Når det er vigtigt at se på undervisningseffekten, er det, fordi skolerne ikke har de samme
forudsætninger for at få eleverne til at yde høje faglige resultater. Skal man derfor
sammenligne skolernes resultater, er det nødvendigt at tage højde for disse forskellige
forudsætninger.
43