Kvalitetsrapport 2009 - Fredensborg Skole

Elevernes udbytte af undervisningen
Baggrund:
Eleverne skal have den bedst mulige skolegang og størst muligt udbytte af undervisningen.
Ifølge formålsparagraffen i Folkeskoleloven skal folkeskolen give eleverne kundskaber og
færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere.
Folkeskolens formål
§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der:
forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur
og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets
samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så
eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og
handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund
med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
§ 2. Folkeskolen er en kommunal opgave, jf. dog § 20, stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at
alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf.
§ 40 og § 40 a, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov.
Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til
folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse.
Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.
En indikator på hvor godt det lykkes er, hvor mange elever der kommer videre i uddannelsessystemet
og får en ungdomsuddannelse.
Formålet med undervisningen er på den ene side fagligt, forstået som indhold og metode i
de enkelte fag, tværfagligt, forstået som evnen/lysten til at lære, sætte sig ind i nyt stof og
arbejde selvstændigt med det på tværs af gængse faggrænser, evnen til innovation,
problemløsning og samarbejde mv.
Indikatorer, der kan fortælle om fagligheden er afgangsprøver, læsetest, nationale test og
projektopgaven.
Resultaterne af afgangsprøverne er udtryk for, hvordan netop de bestemte elever klarer sig
på baggrund af den undervisning og det skoleforløb, de har haft på den pågældende skole.
Skolen kan have indført ændringer blandt yngre årgange, som ikke kommer til udtryk ved
afgangsprøverne før flere år senere. Det er derfor nødvendigt at se på andre tegn på
skolens faglige kvalitet end afgangsprøverne, f.eks. læsetest.
Forudsætningen for at børn kan lære er, at de trives i det læringsmiljø, de færdes i. Derfor
er elevernes trivsel også en parameter for, om eleverne får den bedst mulige skolegang.
Overgang til ungdomsuddannelse
Regeringens udspil, ”Nye mål” fra 2005 [1] , opstiller et mål om, at 95% af alle unge
gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015.
De to ungepakker, regeringen har sat i værk det seneste års tid, understøtter ved en række
krav og initiativer denne målsætning, ligesom Fredensborg kommune har deltaget i
netværksprojektet ”Ungdomsuddannelse til alle” med samme mål.
Det har hidtil ikke været muligt at bedømme om kommunen lever op til denne målsætning,
da der ikke har eksisteret tilgængelige data for de unges gennemførelse af en ungdoms-
[1] ”Nye Mål, Regeringsgrundlag” på www.stm.dk.
37