Præimplantationsdiagnostik - Sundhedsstyrelsen

om et menneske er langt mere variabel. Det var overraskende, at der ikke
syntes at være modstand mod anvendelse af PGD hos personer, der har
den opfattelse, at livet begynder ved befrugtningen og at der allerede var
tale om et menneske på dette tidspunkt. PGD opfattes muligvis mere som
frasortering af æg end af fostre, og muligvis er implantationen afgørende
for vurderingen af, hvornår man føler, at der er tale om liv. Dette kan have
betydning for den store accept af PGD. Det er usikkert, hvor tidligt bindingen
til fosteret begynder, men undersøgelser tyder på, at det ved provokeret
abort er vigtigt for kvinden, at den foretages så tidligt som muligt, og at
en kvinde betragter fosteret som et separat individ og ikke en del af kvinden.
Ikke kun gestationsalderen, men også fosterets fysiske størrelse og
udvikling har betydning (Holmgren, 1994). Selektiv abort efter PND ved
genetisk sygdom vides være stærkt belastende og ingen ved, hvor mange
der fortryder deres valg. Selv ved abort i første trimester forekommer
depression flere år efter indgrebet (Tedgård, 1999). Ved undersøgelser af
mødres emotionelle binding til det ufødte barn i forbindelse med moderkage-
og fostervandsprøve har begge metoder forbigående negativ effekt.
Ved 2. trimester undersøgelserne er den emotionelle binding mere intens,
hvilket fortolkes som at bindingen øges i løbet af graviditeten (Sjøgren,
1988). Afbrydelse af en graviditet i andet trimester på grund af at prænatal
diagnostik er blevet beskrevet som den mest belastende oplevelse i en
kvindes liv og oplevelsen beskrives som sorgen ved at miste et nærtstående
familiemedlem (Bryar, 1997, Zeanah, 1993, Blumberg, 1975). De
psykologiske langtidskomplikationer ser ud til at være uafhængige af tidspunktet
i graviditeten og ved opfølgning 6 år senere blandt svenske hæmofilibærere,
der havde fået foretaget terapeutiske aborter, var der ingen tegn
til øget stress (Tedgård, 1998). En lidt overset problemstilling er, at den
mandlige partner også sørger i forbindelse med en afbrudt graviditet
(White-Van Mourik, 1992). I interviewundersøgelser af mænd, hvis
hustruer aborterede spontant var sorgens styrke og varighed øget, jo senere
i graviditeten tabet skete og mændenes sorg var præget af ambivalens og
rolleusikkerhed (Johnson, 1996).
Muligvis er et 4–8 cellers præembryon i en petriskål før implantation for
abstrakt til, at der kan opstå en binding som i første trimester. PGD er blevet
beskrevet som en ”ikke-voldelig metode” til at sikre forældrene et
barn, der opfylder forældrenes krav om at være sundt, hvad angår den relevante
sygdom. Præembryonerne tillægges kun ringe emotionel vægt
(Testart, 1995).
Kunne indførelse af præimplantationsdiagnostik betyde, at nogle
potentielle brugere ville foretrække PGD frem for usikre valg ?
At vælge ”genetisk roulette” og fravælge prænatal diagnostik eller at tilvælge
prænatal diagnostik og efterfølgende at ignorere fundet af et foster
med familiens sygdom medfører hvert år, at børn bliver født med alvorlige
128