Præimplantationsdiagnostik - Sundhedsstyrelsen

ansvarlige beslutning. Dette er for Dworkin den etisk-retlige begrundelse
for legalisering af provokeret abort, som findes i eksempelvis USA og
Danmark. Men han betoner, at abortlovgivningen bør have to komponenter:
dels en anerkendelse af den enkelte kvindes ret til at have sin egen
opfattelse af menneskelivets iboende værd og dermed ret til at finde det
etisk forsvarligt at afbryde et svangerskab – og dels en betoning af, at menneskelivet
under alle omstændigheder har iboende værd, hvorfor afgørelsens
alvor bør gøres klart for den kvinde, der overvejer abort.
Overfører man denne argumentation på spørgsmålet om embryoners status
i forbindelse med IVF, kan man sige, at lovgivningen ikke kan tage
udgangspunkt i en bestemt opfattelse af det begyndende menneskelivs
værdifuldhed ved f.eks. at forbyde forsøg på befrugtede æg, destruktion af
overskydende æg osv.
Foruden argumentationen i forhold til det konkrete spørgsmål om det
begyndende menneskelivs status rummer Dworkins overvejelse et vigtigt
bidrag til problemet om, hvordan man kan betragte en etisk opfattelse som
gyldig, når der er så stor uenighed om de normativt-etiske teorier. Ved at se
de etiske problemer i sammenhæng med et samfunds lovgivning går han
ud fra en normativ enighed (konsensus), der faktisk findes. Han betragter
lovgivningen – især dens centrale dele som grundloven – som udtryk for
bestemte etiske principper. En normativt-etisk argumentation behøver dermed
ikke nødvendigvis at binde sig til en bestemt filosofisk teori, men kan
bestå i at fremtolke de etiske principper, der implicit eller eksplicit er indeholdt
i samfundets lovgivning. I det konkrete tilfælde kan man sige, at
Dworkin finder to afgørende principper i mange landes lovgivning om
abort, nemlig dels respekten for den enkeltes autonomi, dels respekten for
menneskelivets iboende værdi. Da respekten for menneskelivets værdi er
afhængig af den enkeltes samvittighedsindstilling, må autonomiprincippet
have forrang.
Den etiske analyse i nærværende MTV-rapport er foretaget ud fra den
opfattelse, at en betragtningsmåde som Dworkins er det bedste grundlag
for at indkredse en normativ etik, som der kan siges at være konsensus om.
Det er ydermere opfattelsen, at de tidligere nævnte fire mellemniveau principper
– autonomi, ikke-skade, godgørenhed og retfærdighed – udgør en
væsentlig del af det normative grundlag, dansk lovgivning kan siges at
bygge på.
Genetisk fosterdiagnostik (PND)
Den anden delteknologi, der indgår i PGD – der i virkeligheden er flere
teknikker – nemlig genetisk diagnostik, er som tidligere nævnt beslægtet
med de tidligere kendte former for fosterdiagnostik. Der skal derfor i det
følgende gøres rede for de etisk relevante egenskaber ved PND.
82