Præimplantationsdiagnostik - Sundhedsstyrelsen

efter biopsi med laser og Tyrode’s solution (ESHRE PGD Consortium Steering
Committee, 2000). En tynd glaspipette (åbning 35 µm) føres hen til
hullet, og der udtages 1 – 2 celler fra embryonet. Petriskålen overføres til
en sterilbænk, hvor de udtagne celler præpareres til FISH eller PCR analyse.
Embryonet overføres til friskt dyrkningsmedie og dyrkes videre til
næste dag, hvor udvælgelsen af de raske og egnede embryoner sker med
henblik på oplægning i livmoderen.
Blastomer eller pollegemediagnostik ?
Præimplantationsdiagnostik kan udføres på celler (blastomerer) udtaget
fra et 4-8 celle embryon, men genetisk information kan også opnås ved
udtagning af det første og/eller andet pollegeme, der fremkommer ved de
to meiotiske reduktionsdelinger. Pollegemebiopsi anvendes specielt til
aneuploidiscreening, da langt de fleste aneuploide embryoner skyldes fejl i
meiosen hos kvinden. Da fejl kan opstå i begge meiotiske delinger, bør
begge pollegemer imidlertid undersøges. Begge pollegemer er tilstede få
timer efter befrugtningen. Det betyder, at biopsien kan foretages inden celledelingerne
begynder, og der skal ikke fjernes nogle af blastomererne.
Ulempen ved metoden er, at den kun siger noget om moderens arveanlæg
og ikke om faderens. Metoden kan anvendes til genspecifik diagnostik ved
PCR. Det kræver, at både første og anden pollegeme undersøges, da
udveksling af arvemateriale (rekombination) kan forekomme, hvilket gør
analysen af kun ét pollegeme uanvendeligt.
Langt hovedparten af alle PGD centre i verden anvender blastomerbiopsi.
Et par store centre anvender pollegemebiopsi, men hovedsageligt til aneuploidiscreening,
hvor kvinden er over 35 år, der i IVF sammenhæng er en
høj alder (over 35 år). Ifølge rapport fra ESHRE PGD Steering Committee
(2001), er der i alt i forbindelse med diagnose for arvelige sygdomme foretaget
blastomerbiopsi ved 388 behandlinger og pollegemebiopsi ved 2
behandlinger.
Særlige aspekter i forbindelse med PGD
PGD adskiller sig fra PND ved at diagnosen stilles på blot én kopi af genomet,
nemlig det arvemateriale, der er i cellekernen på en udtagen blastomer.
Ved PND er det derimod muligt at foretage analyse på tusinder af celler
udtaget fra fostervandet eller moderkagen. Ved genspecifik PCR analyse
ved PGD må der derfor tages særlig forholdsregler ved præparationen
af blastomererne. Tilblanding af blot én kopi af fremmed DNA fra omgivelserne
eller fra den person, der præparerer blastomererne og udfører
PCR analysen vil medføre risiko for en fejldiagnose. Ved PCR i forbindelse
med PND har forurening af få DNA kopier derimod ingen indflydelse,
da selve materialet, her findes i tusinder af kopier, og mindre forurening
vil derfor ikke opdages.
56