Præimplantationsdiagnostik - Sundhedsstyrelsen

isiko for blødersygdom. Ydermere fravalgte en stor del af bløder familierne
enhver form for diagnostik og ønskede at tage chancen. Spørgeskemaundersøgelsen
giver således et stærkt indicium for, at kun par med
risiko for et barn med svær arvelig sygdom i familien vil vælge PGD,
mens par med risiko for lettere sygdomme enten helt fravælger enhver
form for diagnostik eller vil vælge PND som første mulighed.
De potentielle brugeres valg stemmer fint overens med et tungtvejende
etisk argument for PGD, idet en gruppe af par med risiko for sygt barn kan
blive hjulpet til at få et barn uden en bestemt sygdom uden at det nødvendiggør
et etisk problematisk indgreb som provokeret abort. Overfor dette
står to etiske argumenter imod PGD, nemlig dels at en mulig langsigtet
risiko for fostret ved PGD proceduren stadig ikke er fuldt belyst, dels problemet
omkring retfærdighed i prioriteringen af sundhedsvæsenets ressourcer.
Økonomien
Med henblik på at belyse retfærdighedsproblematikken og prioriteringsspørgsmålet
er der udført en sundhedsøkonomisk analyse som del af den
medicinske teknologivurdering. Analysen er dog alene gennemført for én
arvelig sygdom, nemlig cystisk fibrose (CF). Analysen viste, at den forventede
omkostning for sundhedsvæsenet af, at et par, ved risiko for at
føde et barn med CF, vælger at gennemgå op til tre PGD cykli, kan beregnes
til 112.390 kr. sammenlignet med 78.608 kr. for PND-alternativet,
hvortil er medregnet livstidsomkostningerne for sundhedssektoren af, at et
barn fødes med CF. Dette betyder, at hvert par, som vælger PGD frem for
PND koster sundhedsvæsenet 33.782 kr. ekstra på grund af de større
omkostninger til PGD. Medregnes livstidsomkostningerne ved CF ikke,
øges forskellen, og meromkostningen, til 89.338 kr.
Frigives PGD som et alternativ til PND skønnes det, at omkring 57 par
årligt vil vælge PGD. For 30 par ”spares” omkostningen til selve IVFbehandlingen,
idet de i forvejen vil være i behandling for barnløshed og
må forventes at vælge PGD på grund af påvist risiko for translokationer.
Samlet set betyder det, at ekstra omkostningen for sundhedsvæsenet for
behandling af alle 57 par med PGD, og forudsat, at der kun er tale om CFsygdommen,
bliver i størrelsesordenen 1,5 mio. kr. pr. år eller 4,7 mio. kr.
uden indregning af de fremtidige sundhedssektoromkostninger ved CF, der
spares. Omvendt undgås fødsel af ét barn med CF-sygdommen, hvorved
der spares 2,9 mio. kr. til medicin, behandling, etc. Ved blødersygdommen
må det også forventes, at en tocifret million udgift til blandt andet faktorpræparat
for en enkelt bløder kan spares med brug af PGD. Sammenlignet
med andre nye tiltag i sundhedsvæsenet synes ekstra omkostningen ved
PGD (1,5 mio. kr.) at være beskeden, især når de undgåede provokerede
aborter med PGD inddrages i prioriteringsovervejelsen. Konklusioner om
ekstraordinært høje omkostninger ved PGD, som i litteraturen hidtil alene
14