29.11.2014 Views

Præimplantationsdiagnostik - Sundhedsstyrelsen

Præimplantationsdiagnostik - Sundhedsstyrelsen

Præimplantationsdiagnostik - Sundhedsstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

hånd indstillet på at skulle tage stilling til en genetisk udvælgelsesproces.

De kunne derfor være mere bevidst om muligheden for den positive

udvælgelse. Det forekommer imidlertid ikke helt berettiget at sammenligne

udvælgelsen af embryoner til opsætning med det genetisk betingede

fravalg. Udvælgelsen beror jo ikke på en genetisk test, men ud fra behandlernes

skøn om, hvilke embryoner der vil have størst chance for at medføre

graviditet og fødsel af et barn.

(ii) At fraværet af abort skulle medføre, at det ikke kun er embryoner med

alvorlige genafvigelser, men også med mindre alvorlige skulle vælges fra,

følger ikke med nødvendighed. Det etisk afgørende spørgsmål er, om det

vil være acceptabelt at fravælge kommende børn på grundlag af mindre

alvorlige afvigelser. Som nævnt under behandlingen af PND må den

nuværende regulering i Danmark siges at forudsætte, at en sådan fravælgelse

ikke er acceptabel. Og denne forudsætning er blevet overført til vejledningen

om PGD. En etisk holdbar begrundelse herfor er, at kun i tilfælde

af alvorlige lidelser kan fravalget af et fremtidigt barn være en hjælp

til et individuelt par, som sundhedsvæsenet er forpligtet til at yde.

Det kan i øvrigt diskuteres, om det er berettiget at tale om en lavere fravalgstærskel

i forbindelse med PGD. Ved denne metode undgås ganske

vist den provokerede abort, men til gengæld må den undersøgte kvinde

indlade sig på bivirkninger og gener i forbindelse med IVF-delen. Men må

derfor formode, at kvinder næppe vil vælge PGD, medmindre tungtvejende

grunde taler for det. Denne formodning bekræftes af den empiriske

undersøgelse, som omtales i næste afsnit.

Udvælgelse i stedet for fravalg?

Etisk relevante egenskaber

Ved gængs PND foregår fravalget af et fremtidigt sygt barn på den måde,

at et bestemt foster aborteres. Fravalget er et valg mellem to muligheder:

enten videreføres en bestemt graviditet eller den afbrydes. Ved PGD foreligger

ofte et større antal befrugtede æg. Derfor er der ikke kun tale om et

valg mellem to muligheder. Mulighederne er flere: dels er der måske et

eller flere befrugtede æg med genetiske/ kromosomale afvigelser, dels er

der et antal ikke-afvigende befrugtede æg med forskellige egenskaber. Valget

er altså egentlig ikke et rent fravalg, men en udvælgelse i forhold til et

større antal muligheder. Således nævnes i litteraturen et eksempel på et

par, der ved PGD ønskede at få et normalt embryon og et embryon, der var

anlægsbærer for CF, overført til kvinden. Begrundelsen var, at det var

disse to embryoner, der morfologisk havde de bedste egenskaber og dermed

forbundet med de bedste chancer for graviditet (Handyside et al.

1992, p. 907).

90

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!