Præimplantationsdiagnostik - Sundhedsstyrelsen
Præimplantationsdiagnostik - Sundhedsstyrelsen
Præimplantationsdiagnostik - Sundhedsstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Ved en dominant sygdom vil ADO af det syge allel medføre, at det ikke<br />
erkendes, at der er tale om et embryon, der vil udvikle sig til et sygt barn.<br />
ADO af det raske allel vil medføre, at embryonet kasseres, hvilket det<br />
imidlertid også ville være blevet uden ADO eller PA, da det jo korrekt<br />
diagnosticeres som sygt, uanset ADO eller PA. ADO og PA synes afhængig<br />
af, hvilket DNA område, dvs. gen, der analyseres. ADO og PA kan<br />
ikke undgås, og der accepteres generelt ADO eller PA med en hyppighed<br />
på 10% (Van de Velde et al., 2000). Frekvensen af ADO og PA for et<br />
givent gen undersøges ved at analysere celler fra en heterozygot cellelinie.<br />
Til kønsdiagnostik ved X-bundne sygdomme og til translokationsdiagnostik<br />
anvendes ved PND kromosomanalyse, hvor de enkelte kromosomer<br />
kan identificeres i et mikroskop. En normal kromosomanalyse kan ikke<br />
foretages ved PGD, da præparation af en celle ikke umiddelbart kan lade<br />
sig gøre, så alle kromosomer er synlige. Derfor anvendes der til PGD i stedet<br />
FISH analyse, hvor det er muligt at visualisere et begrænset antal kromosomer<br />
i forskellige farver. Til kønsdiagnostik farves kønskromosomerne<br />
i hver sin farve, således at det er muligt at skelne hanlige fra hunlige<br />
embryoner. Ved translokationsdiagnostik farves de to kromosompar, der er<br />
involveret i translokationen i hver sin farve (Robertsonske translokationer).<br />
På denne måde kan det ses, om der er tale om en balanceret kromosombesætning<br />
i cellen eller om kromosombesætningen er ubalanceret,<br />
hvilket vil føre til et sygt foster, der i øvrigt oftest aborteres spontant.<br />
Ved PND undersøges normalt mindst ti celler ved en kromosomanalyse,<br />
som er meget sikker, medens der ved PGD kun undersøges 1-2 celler med<br />
FISH. Der er derfor visse risici for fejldiagnose ved FISH. Der kan på cellen<br />
være en lysende plet, der i virkeligheden er en forurening, men tolkes<br />
som et kromosom. En anden fejlkilde er svage signaler og opsplittede pletter.<br />
Det kan også forekomme, at to kromosomer ligger så tæt på hinanden,<br />
at de to prikker analyseres som én prik. Dette vil oftest medføre, at et normalt<br />
hunligt embryon, diagnosticeres til at have kun ét X kromosom (Turner<br />
syndrom). Konsekvensen er derfor, at det vil blive kasseret, selv om<br />
det i virkeligheden er normalt. Ved translokationer, hvor der findes mange<br />
ubalancerede varianter, kan sammenfald af to signaler med samme farve<br />
medføre, at et ubalanceret embryon fejlagtigt diagnosticeres som normalt.<br />
Hvis embryonet indeholder > 6 celler, analyseres der derfor altid to celler<br />
ved PGD ved translokationer (Van de Velde et al., 2000).<br />
Sikkerhed på diagnosen<br />
Internationale erfaringer<br />
I rapporten fra ESHRE PGD konsortiet for 2001 redegøres der for resultaterne<br />
af opfølgning af kliniske graviditeter med præ- eller postnatal diagnostik.<br />
Rapporten omfatter i alt 266 fødsler eller igangværende graviditeter<br />
(> 12 uge), i alt 359 fostre/børn. I alt er der foretaget prænatal diagnose<br />
58